57 / 110
V
BYEN I BRANDENS OG KRIGENS KØLVAND
Den 26. februar 1794 var Christiansborg gået op i luer,
og denne begivenhed betragtedes af filosoffen Henrik
Steffens med rette som »begyndelsen til en epoke i lan
dets historie, som bestandig blev mere dunkel og mere
uheldsvanger«. Byens brand året efter, Englandskrige
ne 1801 og 1807, statens bankerot 1813 og tabet af
Norge 1814 udsatte den danske befolkning og især
København for svære prøvelser. For mange synes van
skelighederne uovervindelige. Med slottets genopførel
se gik det langsomt. Først ved prins Frederik VIE s for
mæling med Frederik V I’ , datter, prinsesse Vilhelmine
Marie 1828 indviedes det ny Christiansborg, som arki
tekten C.F. Hansen havde opført. Derimod synes K ø
benhavns genopbygning efter 1795 at være sket i rask
tempo; Branden, der varede fra fredag den 5. juni til
søndag den 7. juni, udbrød på Gammelholm — dati
dens orlogsværft — og herfra bredte ilden sig til den
øvrige by, hvor mere end trediedelen af de gamle kvar
terer blev luernes bytte. Ifølge stadsbygmester Peter
Meyns opgørelse brændte i 55 gader ialt 941 huse og
gårde foruden adskillige kirker og offentlige bygninger
50L En påtænkt regulering og omlægning af gadenet
tet, dels af hensyn til trafiken, dels for at forhindre
fremtidige brande i at brede sig, blev imidlertid kun i
begrænset omfang bragt til udførelse. Højbro Plads
anlagdes ved at sløjfe Store Færgestræde og Højbro
stræde og Gammel- og Nytorv forenedes ved at flytte
54