30
faldt Legatmassen. Portionen tildeltes J. P. Mangor, der
var den nævnte Slægtning, som der procederedes med,
efterat han havde indgaaet ny Forlovelse, og hans Hel
bredstilstand havde forbedret sig saaledes,' at han blev
antaget af Livrenteanstalten.
Vib. Overr. Dom 10de Novbr. 1856 J. U. 1857 p.
72 (75).
Tvist om Rettigheden til nogle Portioner af de i
Grosserer Niels Brocks Testaments 4de Afdeling § 19
omhandlede til Randers Kjøbstad skjænkede Børnelegater.
Antaget, at det nærmere Slægtskabsforhold ikke i alle
Tilfælde kunde give ubetinget Fortrinsret, men at ogsaa
andre Momenter saasom en højere Grad af Trang og
Værdighed maatte komme i Betragtning samt at Bedøm
melsen af disse Momenter alene kunde tilkomme Admini
strationen for Legaterne. — Antaget, at medens Adgangen
til at erholde de ommeldte Legater maa for de Børn, der
have begge Forældre i Live, være knyttet til disses
Stilling som Indvaanere i Randers, maa det derimod med
Hensyn til fader- og moderløse Børn anses tilstrækkelig,
at disse selv ved Legatets Uddeling ere komne i en med
Ophold i Byen forbunden Stilling, dette anset tidligere
statueret ved en H. R. D. af 25de Marts 1807.
At et saadant forældreløst Barn var anbragt i Randers
alene i den Hensigt at skaffe samme Adgang til Legatet,
ikke taget i Betragtning ligesaa lidt som, at Barnet
senere var anbragt i en anden By, idet det dog ikke var
oplyst, at Opholdet i Randers ikke havde været bestemt
til at være stadigt.
H. R. D. 13de Marts 1867, der stadfæstede Vib.
Overr. D. 25de April 1864, H. R. T. 1867—68 p. 25.
U. f. R. 1867 p. 331.
En Slægtning af en af Stifterne af det til Randers
By legerede Brock-Bredalske Udstyrslegat, der i Henhold
til Fundatsen paastod sig dette tillagt fremfor en anden