40 / 327
27
Testamentet har nemlig ikke bestemt, om det er
Værdighed eller Trang, der først skal ses paa ved L e
gatets Uddeling; det maa altsaa være de Indstævnte
overladt at afgjøre, hvilken af disse Egenskaber, der hos
de Ansøgende skal nyde Fortrinet. Da endvidere Testa
tors og hans afdøde Hustrus Slægtninge nævnes i Testa
mentet som de, der have fortrinlig Adgang til at nyde
godt af Legatet, er det naturligt, at den nærmeste Be
slægtede iblandt de Ansøgende forsaavidt anses for den
værdigste.
Det kan følgelig i al Fald ikke betragtes som utvivl
somt, at Citantinden burde være foretrukket til at nyde
Legatet fremfor nogen af dem, det for Aaret 1827 er
tildelt.
Da nu, hvis Retteu nogensinde skulde anses beføjet
til at underkjende de Indstævntes Valg, saadan Under-
kj endelse dog kun kunde finde Sted i det Tilfælde, at
der ingen Tvivl kunde være om, at nogen ved Legatets
Uddeling var forbigaaet, som havde Adkomst til det frem
for nogen, som det var tillagt, saa vilde de Indstævnte
efter det Ovenforanførte være at frifinde for Citantindens
Tiltale i denne Sag.
Thi kj endes for Ret:
De Indstævnte, Bestyrelsen af det Brock-Bredalske
Brudeudstyrslegat bør for Citantinden Arnolde Cathrine
Grundtvig her af Staden med Fader og Værge, Pastor
Grundtvig, hendes Tiltale i denne Sag fri at være.
Højesteretsdom af 15de Decbr. 1837 i Sagen: For-
mændene for og de 4 ældste af Kjøbenhavns 32 Mænd
som Bestyrere af et af Niels Brock stiftet Legat ctr.
Bog- og Papirhandler Steen. I 1836 bortgav Bestyrelsen
Udstyrslegatets største Portion til en Mandsperson af
Familien, Urtekræmmer J. P. Mangor, og Legatets mindste
Portion til Ane Marie Münster, en Datter af Sognepræst