lagt Citantinden end hendes Medsøgende Mette Elisa
Fenger paa Grund af, at hun maatte iormodes at være
mere trængende dertil end denne. Imidlertid formene de,
at den Post i Niels Brocks Testament, hvorved det om
tvistede Brudeudstyrslegat er stiftet saavel efter dens
eget Indhold, som efter Analogien af en Del andre Be
stemmelser baade i det mellem ham og Hustru oprettede
fælles Testament og i de samme vedføjede, dels samtidige
dels yngre særegne Dispositioner, maa forstaas derhen, at
der, forsaavidt Legatet skal tildeles Beslægtede af af-
gangne Niels Brock og Hustru ikkun kan blive at tage
Hensyn til Trang, naar Valg tinder Sted mellem flere
Personer, der efter Slægtskabsgrad kunde være lige be
rettigede, hvorimod Slægtskabsnærheden ellers forment-
ligen maatte gjøre Udslaget, efter hvilken Fortolkning de
formene, at Citantinden ej kan have Grund til at besvære
sig over den Orden, hvori Legatet for Aaret 1827 er
bleven uddelt, da de 2 Personer, hvilke det blev tillagt,
begge vare Søstersønners Døttre af Niels Brock, hvorimod
Oitantinden ikkun er en Søsterdatters Datterdatter og
saaledes, skjøndt hun blev anset mere trængende, dog
var en Grad fjernere beslægtet med Testator end hine.
26
Hvad nu Realiteten betræffer, da maa erindres, at
■det ved Testamentet er overladt de Indstævnte at vælge
de værdigste og mest trængende imellem dem, som an
søge om dette Legat, og at der, eftersom Testamentet
ikke indeholder noget om, at et saaledes en Gang sket
Valg kan paaankes eller underkjendes, er al Grund til at
antage, at det uden Forandring bør forblive ved det Valg,
som de Indstævnte have gjort, og at disse ikke i denne
Henseende kunde drages til Ansvar, med mindre det
skulde være aabenbart, at de ved Valget havde skuffet
den Tillid, som Testator havde sat til dem. Men dette
e r langtfra at være aabenbart i nærværende Tilfælde.