37 / 327
24
saaledes: „Ingen uden Eanders Kjøbstads Indvaanere og
de, som der opholde dem, eller deres Børn, bør have
Adgang til de i Niels Brooks Testaments
4
de Afdeling
6
te, 18de og 19de §§ skjænkede Graver. Og bør aig.
Niels Brocks og Hustrus Slægt, som der opholde sig, i
Forhold til deres nærmere eller fjernere Slægtskab, være
iortrinkgen berettigede til de omtvistede Legater, naar de
bevise deres Slægtskab, og Administrationen finder dem
værdige og trængende dertil.“
Om Voteringen i denne Sag findes Meddelelser fra
Højesteret i Kancelliskrivelse af 10de April 1830 (Ussings
Eeskr.) hvoraf det fremgaar, at Højesteret finder samme
Eesultat anvendeligt i Kjøbenhavn.
Højesteretsdom af 4de Novbr. 1823 i Sagen, Besty
rerne for de Brockske Legater contra Kjøbmand Christen
Madsen Velling. Eanders Bytingsdom af
4
de Septbr.
1820 lyder saaledes: „Administratorerne for de Brock -
Bredalske Legater i Eanders,
bør én for alle og
alle for én imod indbyrdes Eegres til hinanden betale til
C ita n te n
det Brockske Udstyrslegat for Aaret 1817
med 1,400 E d .“, fordi Citantens Hustru dertil var nær
mest berettiget. Viborg Overretsdom af 30te April 1821,
der stadfæstede Bytingsdommen, forkastede Administra
tionens Paastand om, at dens Beslutninger skulde være
upaaankelige for Domstolene eller kun staa umiddelbart
under Højesterets Paakjendelse, og ligeledes den Paa
stand, at Brudeudstyrslegatet kun skulde tildeles dem,
der vare fødte i Eanders By, eller at det i Testamentet
fordrede Bekvisit af Ophold i Eanders af dem, som vi
U
p
.
nyde godt af Legatet, blot skulde være udelukkende at
forstaa om Forældrene. Det bemærkes derhos, at Vellings
Hustru havde opholdt sig i Eanders fra sin Barndom og
var nærmere i Slægtskab med Testator end den, der
havde faaet Legatet, og iøvrigt af Administrationen anset
værdig og trængende til Legatet. Højesteretsdommen