LegaterOgStiftelser

I 1853 blev Legatet tildelt en Anden, end den, byem

det oprindelig var tilstaaet, da han forinden Legatet til-

stodes liam, havde indgaaet Ægteskab.

I 1854 antoges, at en Slægtning, der var forlovet

med en Jødinde, ikke kunde faa Legatet, uagtet det var

oplyst, at hun forberedede sig til Overgang til den Lu

therske Tro og inden Ægteskabet vilde lade sig døbe.

E t Andragende fra en Embedsmand, der i 1867 blev

gift med en Slægtning af Legatstiiteren, om Fritagelse for

at indbetale 3/io af det hans Hustru tilstaaede Udstyrs

legat i Livrenteanstalten, blev bevilget, da han godtgjorde,

at han allerede havde sikkret sin Hustru en langt større

Overlevelsesrente end den, hun vilde have opnaaet ved

Indbetaling af de nævnte 3/io af Legatportionen i Liv

renteanstalten.

Af Domme, der afgjøre Spørgsmaal om Uddelingen

af Legatet her og det tilsvarende i Ilanders, skulle her

anføres følgende:

Højesteretsdom af 25de Marts 1807 i Sagen: Ad

ministratorerne af afgangne Grosserer Niels Brocks foi

Ilanders By stiftede Legat ctr. Etatsraad Carøe samt

Birkedommer Høgh paa egne og Medarvingers efter foi-

nævnte Niels Brock og Hustru Lene Bredal deres Vegne.

Underretsdommen lød saaledes: „Afgangne Grosserer

Niels Brock og Hustrus Slægtninge og Paarørende, hvor

disse end opholde sig, bør have Fortrinsret til de i hans

Testaments IV Afdeling

, 18, 19 §§ bestemte Legater,

naar de paa lovbefalet Maade bevise, at de eie Slægt

ninge af Niels Brock eller dennes Kone

.41

Viboig Over-

retsdom af 1ste Septbr. 1806 lød saaledes: „Den ind

stævnte Dom bør ved Magt at stande; men iøvrigt an-

gaaende om Administratorerne for de Brockske Legater

ere berettigede til at decidere, hvilke af de ansøgende

Slægtninge, der skal nyde godt deraf, henvises Parterne

til Afgjørelse a prima instantia.“ Højesteretsdommen lød