Previous Page  48 / 168 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 48 / 168 Next Page
Page Background

46

Byen, — i Modsætning til de ægte, stabile

Husskilte

af Sten,

som solidt indmurede trofast blev ved den Bygning, de gav

Navn.

Nu er der kun faa tilbage af den forhen saa talrige Skare,

men hist og her i de gamle Gader kan man dog endnu den

Dag i Dag finde sligt et lille, nydeligt formet Stenbillede paa

sin oprindelige Plads over Doren.

Stiv og strunk paa det ene Ben staar Tranen, Aarvaagem

hedens Symbol, paa Fagaden af Adelgade 62, holdende en Sten

i Kloen; fordum vilde ingen have væ ret i Tvivl om, at her var

Huset »Tranen« at finde. E jendommen »Det hvide Lam« i Ny?

havn robede sig straks, saa snart man over Gadedø ren fik Øje

paa dette Troens Sindbillede med Korsets Fane, og gennem

Gadernes Labyrint kunde man — takket være denne fornøjelige

Billedskrift — uden Besvær finde frem gennem Skiltenes Mangs

foldighed just til det Hus, i hvilket man havde Ærinde.

»Falken« i Borgergade, »Sorte Hest« paa Vandkunsten, »Stoks

fisken« i St. Regnegade, »Hummeren« i Hummergade, »Kronen«

i Rosengaarden, »Den grønne Krans« i Stormgade, »De

9 H je rs

ter« i St. Kongensgade og deslige, som Tegn for Tegn i Hundrede*

vis livede op i Gaderne, lettede føleligt det indbyrdes Sams

kvem mellem Beboerne af Hovedstadens ca. 4000 Huse; thi det,

hvis egen Mur savnede Skilt, kunde ved at klynge sig til bedre

forsynede Naboer og Genboer nemt afmærke sin Beliggenhed,

— ja selv skiltbærende Ejendomme fristedes stundom til yders

ligere at hævde sig ved at tage et særlig iøjnefaldende eller garns

mclkendt Billede i Nabolaget til Indtægt.

God, gammel Mjød var saaledes 1767 »at bekomme i det

hvide Lam i Adelgaden lige overfor den hvide, eenhjørnet Hest«,

og Brændevinsbrænderiet »Den graa Ko« fandt det ligeledes

praktisk at gøre opmærksom paa, at det laa »næst Eenhiørnen«

i samme Gade.20)

8. Maj 1771 udgik der endelig Befaling om, at hvert Hus i

København skulde bære sit Matrikelnummer malet med Olies

farve uden paa Fagaden »paa et saadant Sted, hvor det kiendes

ligt kan være at see«, og med denne Foranstaltning blev med et