46
Byen, — i Modsætning til de ægte, stabile
Husskilte
af Sten,
som solidt indmurede trofast blev ved den Bygning, de gav
Navn.
Nu er der kun faa tilbage af den forhen saa talrige Skare,
men hist og her i de gamle Gader kan man dog endnu den
Dag i Dag finde sligt et lille, nydeligt formet Stenbillede paa
sin oprindelige Plads over Doren.
Stiv og strunk paa det ene Ben staar Tranen, Aarvaagem
hedens Symbol, paa Fagaden af Adelgade 62, holdende en Sten
i Kloen; fordum vilde ingen have væ ret i Tvivl om, at her var
Huset »Tranen« at finde. E jendommen »Det hvide Lam« i Ny?
havn robede sig straks, saa snart man over Gadedø ren fik Øje
paa dette Troens Sindbillede med Korsets Fane, og gennem
Gadernes Labyrint kunde man — takket være denne fornøjelige
Billedskrift — uden Besvær finde frem gennem Skiltenes Mangs
foldighed just til det Hus, i hvilket man havde Ærinde.
»Falken« i Borgergade, »Sorte Hest« paa Vandkunsten, »Stoks
fisken« i St. Regnegade, »Hummeren« i Hummergade, »Kronen«
i Rosengaarden, »Den grønne Krans« i Stormgade, »De
9 H je rs
ter« i St. Kongensgade og deslige, som Tegn for Tegn i Hundrede*
vis livede op i Gaderne, lettede føleligt det indbyrdes Sams
kvem mellem Beboerne af Hovedstadens ca. 4000 Huse; thi det,
hvis egen Mur savnede Skilt, kunde ved at klynge sig til bedre
forsynede Naboer og Genboer nemt afmærke sin Beliggenhed,
— ja selv skiltbærende Ejendomme fristedes stundom til yders
ligere at hævde sig ved at tage et særlig iøjnefaldende eller garns
mclkendt Billede i Nabolaget til Indtægt.
God, gammel Mjød var saaledes 1767 »at bekomme i det
hvide Lam i Adelgaden lige overfor den hvide, eenhjørnet Hest«,
og Brændevinsbrænderiet »Den graa Ko« fandt det ligeledes
praktisk at gøre opmærksom paa, at det laa »næst Eenhiørnen«
i samme Gade.20)
8. Maj 1771 udgik der endelig Befaling om, at hvert Hus i
København skulde bære sit Matrikelnummer malet med Olies
farve uden paa Fagaden »paa et saadant Sted, hvor det kiendes
ligt kan være at see«, og med denne Foranstaltning blev med et