48
gaarde, som nu graa og kalkede ligger i gamle Købstadgader,
prunkede i deres Velmagt i rig Staffering. Over rødmalede Mur*
tavl tegnede Fugerne Mønster med hvidt optrukne Linjer, Ege*
tømmeret — især Knægtene og Overgangsfodens Udskæringer
— skjultes af kraftige Farver, selv Stenhusenes i Sandsten ud;
hugne Hermer, Portaler og Friser straalede af Kulører og ægte
Forgyldning.32)
Medens man nu har faaet Forstaaelse af Renaissancefaca;
dernes brogede Pragt, har man ikke i tilsvarende G rad været
opmærksom paa, hvor levende denne Farveglæde holdt sig
gennem Tiderne, saa den — selv i Rokokoens Dage — afgjort
beherskede Hovedstadens Gader.
Lad være at Herskabshuse, Slotte og Palæer fulgte nye Moder
og klædte sig afdæmpet i G ra a t og Hvidt; den gamle Glæde
over kraftige Kulører havde stadig sikkert Tag i Borgerskabet,
og Gade op, Gade ned prangede Husene i broget Bemaling.
Det lidt kølige Gadebillede, vi nu kalder gammelkøben;
havnsk, den FIelhed af G ra a t i Graat, som giver de ældre By;
dele deres harmoniske Ro, er et Barn af Nyklassicismen; thi
Barokken havde endnu noget af Renaissancens fyrige Blod, som
slog ud i farverige Facader.
Om Hovedstadens Huse hed det før 1728, at de »til Zirat«
var malede i stærke Farver.33) Men ogsaa i den nye By, som
rejste sig af Askehoben, vaagnede de gamle Lyster efter — i
alle Tilfælde hvad Kulører angik — at udmaje Husene paa det
bedste. Nissen var flyttet med over i det genopførte Køben;
havn og stak hoverende sin røde Hue op i den alamodiske By.
Røde og blaa, gule og grønne sluttede Facaderne op, ja man;
gen Gang tog hver enkelt af dem forskellige Farvepo tter til
Hjælp for ret at bryste sig i Geledet; thi Stafferingen nøjedes
ingenlunde med kun at fremhæve Bygningens arkitektoniske
Led, Gesimser, Profiler og Vinduesomfatninger, selv Mur;
fladerne blev en Tumleplads for Malernes Fantasi, fyldt af Orna;
menter og figurlig Udsmykning, som frigjorde sig helt fra Arki;
tek tu ren s Former og førte sin egen Tilværelse.
Flist prydede man en Gav ltrekant med en malet Vase, her