KøbenhavnsGader

TREDJE KAPITEL

Fa9adernes Liv.

„Huse, som ikke ere tilstrækkeligt gen-

nemtrængte af Liv, der ligesom nærer dem,

angribes af en vis M agerhed“.

Charles D ickens.1)

N dyb Sandhed ligger gemt i disse Ord, saa vist som et

Hus ikke alene er et Stykke Arkitektur, men selv deb

agtigt i det Liv, som rører sig om Murene; smaa Organer, af

hvilke hvert har sit at varetage i Bygningens Funktion, er i

Virksomhed fra Tagryg til Kælder, og langt mere end man aner,

bidrager de til at give Facaden dens Udtryk.

Storme gaar over Gavlene, Solen brænder og Regnen pisker

paa Tagene, paa mangfoldige Maader maa Huset være rustet

mod ydre Angreb og paa samme T id elastisk slutte sig som en

Ramme om de Mennesker, som lever bag dets Vægge.

Ligesom en beboet Stue besjæles af en særlig Individualitet,

faar det 18. Aarhundredes københavnske Borgerhus saaledes

først sin rette Fylde i Sammenhæng med et Mylder af Smaa*

ting, som — upaaagtede og tilsyneladende ubetydelige — i Virke*

ligheden rummer stor kulturhistorisk Interesse; thi ogsaa i

disse beskedne T ræk — ja mangen Gang bedst i dem — sporer

man Udviklingens Linje, og i Tiden mellem de to store Brande

vil man tydeligt i dem se gamle Tanker brydes med nye som

Lysstraalerne i et Prisme.

Bedsteborgerligt og selvbevidst breder Barokhuset sig den

Dag i Dag i Hovedstadens Gader — om Graabrød retorv, paa