55
Christianshavn, i Adel*, Borgergade og mange andre Steder —
Forhold og Maal er de oprindelige, men dog fremtræder Bygs
ningen langtfra i det samme Ydre som i sin Velmagt. Ansig*
tets store Linjer er ganske vist ikke undergaaet nævneværdig
Forandring, men de karakteristiske Smaatræk, i hvis Spil Faga*
den fra først fik Liv, er forlængst forsvundne. Da Huset stadig
er befolket, er andre traad t i Stedet, men de hører Nutiden til
og har afløst det Sæt af gamle, uden hvilke Bygningen kun vil
være i Stand til at give et magert, ufuldkomment Ud tryk for
den Periode, i hvilken den opstod. —
Sværtet af Sod, skørnet af Sol og Regn løftede en Skov af
Skorstene sig højt over Byens Vrimmel af røde Tage. De svære
Murklodser, hvori Røgkanalerne fra hele Huset løb sammen,
var i Regelen anbragt i Skæringen af Tag og Gavlkvist, og paa
den sodede Brystning kunde en drejelig
Røghætte
nu og da have
Plads,
»Væderhatte«,
som de stundom kaldtes i ældre Tid, fordi
de — samtidig med at passe deres egentlige Hverv — tillige
tjente til at vise, fra hvad Kant Vinden blæste.
De var for det meste formede som simple Blikhuer, forsynet
med en Fane, Vinden kunde fange og dreje rundt, saa de vendte
den Ryg, men en sjælden Gang hændte det dog ogsaa, at de
optraadte i rigere Udstyr. Paa et Par københavnske Huse svæ«
vede en af Jernblik udklippet Mercurius med Slangestav og
vingede; Hæle i sirlig Balletattitude over Skorstenens Gab, hvor
han — fastgjort til Røghætten — drejede denne for Blæstens
Pust.2)
Hele Bygningen igennem, fra Kælder til Kvist, satte de gamle
Tiders Forkærlighed for Pynt af denne A r t sine Spor; thi paa
Gavlens højeste Spidse knejsede for det meste en Jernstang,
der — som Afløser af Bindingsværkshusenes »Brand« — kro*
nedes af en Vindfløj, en Stjerne, Blomst, Kugle, Vase eller
Knap, som gyldent blinkede i Solen. (Fig. 10).
Ofte brugtes disse Gavlspidser Side om Side med Skiltene
som praktiske Vejvisere, naar det gjaldt om at udpege en Bygs
ning i Gaden, og i Avertissementernes Mylder finder man f.
Eks. Henvisninger til det Sted i »Borregade«, »hvor den for*