54 / 168
52
Udsyn over en Række buntede, mangehaande farvede Huse«,
vilde det være et Tab, men den Mulighed maatte man regne
med, da »Kalkmoden« desværre allerede havde slaaet for s tæ rk t
an.48)
Da Baalet 1795 og Bombardementet 1807 atter stillede Hoved?
staden overfor Genopbygning i stor Stil, havde den klassiske
Smag sejret, og i dens Billede prægedes det Empire?København,
fra hvis T ræk man omhyggeligt søgte at bandlyse alle stærke
Farver. Ikke faa af Nyklassicismens Fagader fremstod dog —
som de den Dag i Dag ligger i de graa Gade r — røde og varme
med mø rkb rændte Mursten og lyserøde Nexø?Sandsten i Saab
bænke og Konsoller, ja i visse Lag af Befolkningen var den
gamle Farveglæde endnu ikke udbrændt.
Forholdene havde imidlertid ændret sig, nu var Hvidtekostens
Tilhængere foreløbig i Majoritet og protesterede imod, at For?
kærligheden for Kulører — denne »latterlige Grille« — fik Lov
at skamfere Gadebilledet. Særlig vakte det Mishag, naar Godt?
folk morede sig med at male Forhusene i Bælter af forskellige,
stærke Farver, som om man havde bygget »et Stykke af blaa,
et andet af brune, et tredje af gule, et fjerde af røde Stene«.4”)
Visse Borgere — selv Folk af hvem man mindst skulde vente
det — fandt nemlig Behag i at stribe Fagaderne med 4, ja 5
forskellige Kulører,30) og af Husene paa H jø rnerne af Holmens
Kanal, Skvaldergade og Dybensgade var det ene malet sort,
det andet kaffebrunt og det tredje blaat, et Slag i Ansigtet paa
alle, som sværmede for Antiken.51)
Paa den anden Side hævede der sig dog paany Stemmer
mod Bygningernes helt »hvide Anstrøg«, mod hvilket en Blad?
skriver søgte at alarmere Politiet, da »denne Malning paa Huse,
der beskinnes af Solen, er en altfor betydelig og vigtig Aarsag
til Øjensvaghed, til at den uden Indskrænkning burde taales«.32)
En T rø st var det dog, at »Gadernes Støv, Skorstenenes Røg
og fugtige Uddunstninger« hurtigt forvandlede det Hvide til »en
smudsig, styg, graa og sortagtig Farve«,33) og praktiske Hen?
syn banede derfor Vej for det afdæmpede, graalige Gadebillede,
hvori København i Frederik den Sjettes Dage faldt til Ro.