49 / 168
47
Slag hele den ærværdige Forsamling af Morianer og Vildmænd,
Svaner og Lam sat fra Bestillingen.
Et kedsommeligt, lille Tal blev gnidret op over Gadedøren
og for Fremtiden betroet den vigtige Opgave, Skiltene i Aar?
hundreder havde røgtet. Men de faste, indmurede Stenplader
med naive Billeder beholdt dog deres Plads, og de Navne, hvor?
med de havde forsynet Huset, forblev i Brug i lange Tider; thi
blandt Københavnerne havde Betegnelser som »grønne Træ?
sko«, »Skibet«, »Prinsen«, »Rosen«, »Hvalfisken«, »Arken« og
deslige stadig Kurs, ja — trodsende nye Tider og Paafund —
vidste »Den nye Stork« i Dronningensgade paa Christianshavn
endnu i Aare t 1800 ikke af noget Husnummer at sige.27)
De skæve, smaa Numre, som maledes paa Facaderne og i
Aarenes Løb aflivede Skiltenes Dyre?, Plante? og Fabelverden,
gjorde dog i Førstningen en ynkelig Figur, »af en Tommes Stør?
relse 4 å 5 Alen højt i Vejret« var de ofte helt ulæselige, Regn
og Slud udslettede hurtigt deres Træk, saa de forsvandt saa
totalt, at der
1793
maatte en ny Plakat til for atter at sætte
Penslerne i Gang.28)
Samtidig med at Husnumrene holdt deres Indtog, blev »paa
alle H jørnehuse ligeledes malede Gadernes Navne«, endnu et
Skridt frem mod Orden og Ensartethed i Byen;20) thi ganske
vist havde man før brugt statelige Stentavler med indhugne
Gadenavne — to af disse, VANDKON STEN og FRIDERICHS?
HOLMS CANAL , ses endnu paa Ejendommen mellem disse
Gader — men almindeligt gennemførte var de ikke, og deres
Bogstavering lod meget tilbage at ønske.30) I endnu højere Grad
blev de nye, malede Gadenavne dog en Kilde til Ærgrelse for
Folk, som fordybede sig i deres forfærdelige Ortografi.11)
Mens Skiltene førte det store Ord i Stræderne, og før Num?
rene kom i Brug, havde Husene ogsaa et andet Middel i Bag?
haanden, naar de ret vilde gøre sig gældende i den ensartede
Række, hvori de var placerede; thi saa længe Farver og Pensler
fandtes, behøvede selv den uanseligste Bygning ikke at staa i
Skygge.
Renaissancen havde svælget i
Farvepragt.
De Bindingsværks?