58 / 168
56
gyldte Krone staar paa Spidsen af Huset«, i Studiestræde næst
op til Murmester Høstemark, »hvor en Stjerne findes over
Gavlen«, eller Laurids Platfuss Bryggergaard paa Nørregade,
»hvor den forgyldte Stjerne sidder paa Kvisten til Gaden og
Sukkertoppene udhænger«.3)
Forlængst er alle disse Prydelser nu forsvundne, kun hist og
her klamrer en Stump Smedejern sig mishandlet af Fugt og
Rust endnu til Gavlspidsen som en sto rmhærget Gren, og
medens Borgerne i det 18. Aarhund redes København saa at
sige i hver Krog af Byen fra deres Vinduer let kunde følge
Vindenes Luner, klagede man senere hen i Empirens Dage —
da Smagen ikke havde Plads for de gamle Ve jrhane r — stæ rk t
over Savnet af dem.4)
Moden havde aflivet disse forgyldte Kugler og Stjerner, som
fangede Morgensolens første Glimt og i Maaneskin lyste fan?
tastisk over Tagenes Kløfter, og de mange, morsomme Vind«
fløje, som skrattede i rustgroede Hængsler og i Stormvejr laante
Gavlene Stemmer, ogsaa de faldt som Offer, da den strenge
Smag og Kravene om simple Linjer sænkede Tagene og jæv*
nede de knejsende Rygge og Tinder, hvor den Slags Pyn t
selvskreven hørte hjemme. —
Efter Ulykken 1728 trak København lydigt i moderne Klæder,
i Triumf drog den borgerlige Barokarkitektur ind i Gaderne,
men trods alle Formaninger om »Régularité og Egalité« vilde
Godtfolk dog ikke slippe visse Dele af Arvegodset fra Renais*
sancen og endnu ældre Tider, og i det nye Bybillede overførtes
mangt et malerisk lille Træk, som bag sig havde Aarhund reders
Traditioner.
Plumpe
Render af Træ,
raat udhulede Tømmerstykker, der
til Tider var forede med Bly, lagde sig atter solidt tilrette i
Kløften mellem Gavle og »Fronter«. Deres svære Muler ragede
gerne
A
Alen ud over Husets Façade, saaledes at Regnvandet
kunde falde fra Højden ned over Fortovet, og alt fra Middel*
alderen havde de været i Brug. Formede paa samme Maade,
men hugne i Sten, finder man den Slags Render Gang paa Gang