KøbenhavnsGader

For Bageren var Kringlen, for Hattemageren H a tte n et

Adelsmærke, uværdige ikke maa tte fore,01) men undertiden

kunde Brødrene indenfor det enkelte Laug komme i Strid om

Skiltenes Udstyrelse; thi saaledes gik det i alle Fald Hatte«

magerne 1723.

Disse havde fra Aarhund redets Begyndelse — ja tidligere

endnu — fremfor alle andre udfoldet en overdaadig Skilt«Luksus,

idet den Castorhat, som var Haandvæ rkc ts egentlige Mærke,

udhængtes i en pralende Omfatning af Løver, kongelige Navne,

Kroner og gyldne Ornamen ter.6-)

Nu hændte det sig imidlertid, at Mester Joh. Løve steg saa

højt, som det kunde falde i slig en Mands Lod, idet han aller«

naadigst fik Titel »kongelig Hof«Hattemager«, og herligt prun«

kede et kongeligt N avne træk med Krone i hans Skilt i Raad«

husstræde. Tæ t herved, paa Vandkunsten, havde imidlertid

hans Laugsbroder Mester Niels Jørgensen Holm sin Bod, og

ogsaa han havde kongeligt Ciffer og Krone i sit Skilt, der i Ud«

staffering ikke gav Mester Løves noget efter. I adskillige Aar

havde det nu hængt uanfægtet paa sin Arm, men først da

Naboen var bleven »kongelig«, fik han Øjnene op for, hvor

upassende de kongelige Emblemer tog sig ud paa Vandkunsten,

og forarget krævede han dem derfor fjernede af Konkurrentens

Skilt.

D e t blev under Sagens Gang blandt andet oplyst, at Skil«

tenes Indretning hidtil havde »afhængt af Folks egen Fantasi«,

idet især Skræddere og Parykmagere havde ynde t at udsmykke

dem med »saavel Kongens som Dronningens, Prinsernes og

Prinsessernes Portræt«, og Mester Niels Holm paaberaabte sig,

at andre Laugsmestre ogsaa brugte Kroner, samt at hans Skilt

var bekostet »ikke nogen til JJravat, men alene Kongen til Ære

og Staden til Zirat«.

Desuagtet forte Mester Løve dog sin Sag sejrrigt igennem

og havde den Triumf, at Fagfællen paa Vandkunsten fik Paa«

læg om atter at pille Krone og Kongenavn af sit Skilt.68)

Dette var et haardt Slag — og uretfærdigt tillige; thi runde

og velnærede pyntede Bagernes Guldkringler — lige saa vel