KøbenhavnsGader

var dem helligt; Planter og Dyr, Fabler og Æventyr, Historien

og Bibelen, Fyrster og Feltherrer, Riger og Stæder, alle maatte

svare dem Tribut, og i Aarenes Løb blev Emnevalget under

T rykket af den skærpede Kamp for Føden mere og mere mærke*

ligt og bizart. Det kunde være godt nok med de gamle Løver,

Elefanter og Svaner, Vildmænd og Falke, men de fandtes jo

efterhaanden paa hver andet H jørne; nej, der maatte noget nyt

og ek strao rd inæ rt til for at vække Opsigt i Gaden og gøre Ind*

tryk paa Publikum.41)

Ret praktisk kunde det være at skabe en Sammenhæng mel*

lem Forretningens Skiltmærke og Indehaverens Navn, det var

noget, Godtfolk bed Mærke i, og tilfældigt var det sikkert ikke,

naar Brændevinshuset »Bjørnen« paa Rosengaarden 1766 be*

boedes af Ole JBjørn,4') eller at Caspar Hiortlund holdt til i

»Den brune Hjort«.40) 1753 kunde man ogsaa i »Berlingske« finde

følgende Avertissement:

»On trouve actuellement chez le Sr

Chevalier

dans le

Skiden

strtede

à l’enseigne

du Cavalier

un ample assortiment de livres

François«.44)

De Næringsdrivende brød Hjernen for at finde paa noget,

som ret kunde fæste sig i Hukommelsen eller pirre Nysgerrig*

heden; derfor brugte en driftig Mand nu og da at vælge sit

Skilt fra

»den forkerte Verden«s

vidtstrakte Omraade.

Under denne Betegnelse sammenfattede Datiden nemlig

alskens snurrige, barokke Indfald, som i Kraft af deres Origi*

nalitet og Uoverensstemmelse med Tingenes naturlige Orden

tiltrak sig Opmærksomhed, og Skiltet »den forkerte Verden«,

der kunde indeholde de sælsomste Paafund, forestillede mangen

Gang en Jordkugle, paa hvis Sydpol en Menneskefigur var

anbragt med Hovedet nedad.41’)

I Gæstgivergaarden »Weltkuglen« eller »den forkerte Ver*

den« — Gothersgade 8 — stod der f. Eks. over Porten en om*

vendt Globus,40) medens Motiverne for »Stadt Wunderlig« i

Sølvgade og »den forkerte Welt« i Adel* og Vestergade nu

næppe mere lader sig opspore.47)

Til de mærkeligste Skilte hørte utvivlsomt et, som var for*