KøbenhavnsGader

Allerede i 1720erne skrev Phønixberg, at:

»paa hvert et Kramboe«Gulv og lidet Urte«Bur

jeg skuer

Spansk Toback

med Cancellie«Fractur«,2'•,)

og i Aarenes Løb blev Paaskrifterne mere og mere interessante

og pralende. 1750 anbefales saaledes foruden Hollandsk ogsaa

»Hannovers Tobak uden Lugt«, »gul Jomfrue Tobak«, »Luthersk

Kirketobak«, ja tilmed »Store Mogols livegen Røgtobak«, 1751

yderligere »gul KrølLTobak med 2 Morianer«, »engelsk Kardus«

Tobak med 3 Brødre« og »hollandske Krefter«, og 1758 kunde

man hos Mr. Douilhac paa Kongens Ny to rv — »hvor Skiltet

med de 3 Kaarder hænger ud« — vælge mellem Blandinger,

hvis største Del muligvis var avlet paa Fredericia Marker, men

i Kardusen fremtraadte i stiveste Puds som: ren Rappe, verb

tabel St. Omer, St. Laurent, St. Vincent, de l’Oronoco, de Paris,

Clairac, Violet — »og et andet aparte Slags kaldet de Tonka«.30)

Piber i rigt Udvalg stod til Raadighed for Tobakkens Dyr«

kere, saa baade »Store Mogols livegen Røgtobak« og de ringere

Sorter passende kunde blive anbragt efter Rang og Stand i —

Kejserpiber, Kongepiber, lange Mussel, korte Mussel, lange

Krumhoveder, Briider«Piber, Knasterpiber, korte Slangepiber,

Bønderpiber, afbrækkede Piber og Skillingspiber, »som kan giøre

samme Ny tte, men ikke har den Anseelse«.31) —

»Forhen boende i store Helliggeistesstrædet Bakkelse«Folk er

nu« — hedder det 1757 i et Avertissement — »at finde i den

saakaldede Hiortes Gaa rd i Trompetergangen, hvor Skiltet staar

over Døren«;32) thi hvor kendte de brave Bakkelse«Folk end

smigrede sig med at være, kunde de ikke undvære Skiltet som

Fane for Forretningen. Hvad kunde det hjælpe, at København«

nerne fik Underretning om de herligste Varer og billigste Pri«

ser, naar Udsalgets Beliggenhed ikke blev angivet, og — saa

længe Husnumre og udpvntede Butiksvinduer endnu ikke var i

Brug — hørte

Skiltene

derfor som Vejvisere uundværligt

hjemme i Gaderne.

Rundt om i Europas Storbyer førte man Krig mod de kæm«