90 / 168
pemæssige Former, under hvilke de i Tidens Lob frem traadte;
thi under de Handlendes hidsige Konkurrence antog de efter*
haanden saa kolossalt et Omfang, at deres Vægt truede med at
sty rte Husene i Ruiner.'
»En Støvle saa stor som et Vinfad, en Spore saa bred som
Hjulet paa en Karosse, en Handske saa rummelig, at der i hver
af Fingrene kunde huses et 3 Aars Barn, uhyre Floveder, Arme
væbnede med Kaarder« og lignende gigantiske Skilte spænd te i
Paris saa at sige fra Hus til Hus og raslede i Blæsten som et
klagende Klokkespil. Da greb Øvrigheden 1761 ind* og befa*
lede, at alle Skilte skulde anbringes fladt paa Facaderne, og
Aa re t efter begyndte man i London Gade for Gade at rydde
ud i hele denne mærkelige Vegetation af Smedejern, som fan*
tastisk bredte sig over Fortovene og næsten formørkede Dagens
Lys.33)
Noge t Felttog af denne A r t kom det dog ikke til i Køben*
havn, skønt man ogsaa her havde behængt Husene med Skilte
i overflødig Mængde, idet Facaderne ikke alene — som foran
omtalt — var forsynet med indmurede Stenplader med Bygnin*
gens Vartegn, men tillige strakte en eller flere Skiltarme af
Jern alenlangt ud over Gaden for at fange de forbigaaendes
Blik.
Da Tusindvis af disse morsomme Skilte krympede sammen
i Storbrandens Glød og forsvandt 1795, fik man i den genrejste
Empireby Afsmag for disse gammeldags Indretninger, som i
de skaanede Bydele — i L. Kongensgade f. Eks. »uendelig
mange« — stadig vuggede i deres Kroge.34)
Ivrige Penne tog paa Veje mod »de saa grimme, saa øje*
saarende, saa væmmelige, fra Muren ofte indtil 5 Alen udhæn*
gende Skilte«, hvis tunge Jernskeletter truede med at rive Fa*
gaden ud paa mangt et Hus; thi i adskillige Stræder kunde man
ikke »skue op i Himlens \Blaa uden at see den vanziret med de
forunderligste Himmeltegn af Fade, Nøgler, Bibler, Snedker*
værktøj og deslige«.35)
»Hvor fortrædeligt er det ikke for En, naar den yndige
Gjenstand, man fra Vinduet af bemærker paa Gaden og gierne