Previous Page  92 / 168 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 92 / 168 Next Page
Page Background

90

af Jern, som mageligt kunde knuse H jernen paa den ulykkelige,

som fik det ned over sig.3H)

De fornærmede Røster, som i Nyklassicismens Dage hævede

sig mod de gammeldags Udhængsskilte, havde man ikke tid*

ligere hørt noget til; thi hidtil havde Københavnerne befundet

sig meget vel under den fornøjelige Billedverden, som udfob

dede sig over deres Hoveder. I det maleriske, gamle Bymilieu

hørte Skiltene hjemme, de var jo i Familie med alle de mange

andre pudsige, smaaborgerlige Træk, som gav Stræderne Liv,

og festligt straalede deres Guld og Farver over Facadernes

brogede Række.

Medens Stenskiltene blev, hvor de var, befandt Udhængs*

skiltene sig ofte paa Vandring; hver Skomager, som flyttede,

tog naturligvis Støvlen med sig, og Brændevinsmanden lod, naar

han skiftede Bopæl, sin Svane eller gyldne Løve genopstaa foran

sin nye Bod, saaledes at Husenes Navne ofte kom i Forvirring

paa G rund af de altfor hurtigt skiftende Skilte. Sluktes Solen i

det ene Stræde, stod den til Gengæld op i det andet, og 1767

meddeler Adresseavisen saaledes, — at »jeg Martin Orelius

SnustobakssFlandler, som haver hidtil boet paa Kultorvet i den

forgyldte Soel, er nu flyttet paa lille Kiøbmagergade 3. Dør paa

venstre Haand fra Kultorvet, hvor Skiltet den forgyldte Soel

staar over Doren«.39)

Sommetider var det rigtignok ikke altid med E jermandens

gode Vilje, at hans Udhængsskilt skiftede Plads i Gaden, da

Svirebrodre og Natravne som bekendt sværmede for at ærgre

Borgerskabet ved at bringe Uorden i Geledderne. Na a r Dagen

oprandt, hængte der saaledes af og til en Kringle foran Sko*

magerens Dør, en Bibel paa en -Bagers eller et Jordmoderskilt

paa en Barbers, ja Tyvepak forgreb sig ikke sjældent paa sin

Næ ste s lovlige Ejendele. 1767 efterlyses saaledes et »med Ge*

valt« afbrudt og bortstjaalet »Vindrue*Skilt«, og samme Aar

blev Joh. v. Essen i Laxegade af »nogle Skarns Mennesker« be*

røvet »et over min Dør staaende Skilt, blaat malet med et for*

gyldt Anke r og de Bogstaver I. v. E.«.40)

Skiltene hentede deres Motiver fra Alverdens Kanter, intet