BerlingskeTidende

sers Spalter, er en Selvfølge, ligesom vi naturligvis og*

saa her møder fuldttonende Genklang af den forvent*

ningsfulde Glæde, hvormed Befolkningen hilste den

unge syttenaarige Christian V II velkommen paa Tro*

nen. Alen det var kun altfor rimeligt, at det under

den følgende Tids Udvikling blev vanskeligt at holde

den hellige Ild vedlige; det er umiskendeligt, at noget

af Varmen fra Frederik V ’s Dage efterhaanden svinder

bort, og at den underdanige Hyldest i nogen Grad

stivner og bliver mere konventionel, indtil den ube*

herskede Glæde atter bryder igennem ved Struensees

Fald, der som bekendt navnlig af Hovedstadens Ind*

byggere føltes som en Befrielse fra en stor og over*

hængende Fare baade for Kongen og Landet.

Overfor den unge Kronprins Frederik var Stem*

ningen indenfor Københavns Borgerskab noget til*

bageholdende, da han straks efter sin Konfirmation

tilrev sig Magten i Statsraadet; man vidste jo saa lidt

om ham, var ængstelig ved hans store Ungdom, fryg*

tede for mulige arvelige Dispositioner og stolede mere

paa de erfarne gamle Magthavere. Men det varede

jo ikke længe, før han vandt en overordentlig Folke*

yndest, som ogsaa ved alle Lejligheder kommer stærkt

til Orde i Pressen. Ganske vist skulde der komme

Tider, da Landets Farer og Ulykker satte denne Po*

pularitet paa haarde Prøver, men noget typisk dansk

baade i godt og ond t bevirkede, at alle Kriser blev

overvundne, og selv i de værste Ulykkens Dage var

den offentlige Mening altid tilbøjelig til at lægge An*

svaret paa Raadgiverne, Embedsmænd og Hærførere,

og ikke paa den elskede Kronprins, hvor enevældigt

hans Regimente end i Virkeligheden var. Men Ud*

tryksmaaden var alligevel efterhaanden bleven en an*

den; naar der skrives Hyldestdigte, er vel Stilen stedse

blomstrende