78
Den gennem det attende A arhundrede stedse sti*
gende Spænding mellem Pressefrihed og Øvrighedens
Censur har først og fremmest Interesse og Betydning
for Litteraturen, de Smaaskrifter, Piecer og A fhand l
linger, hvori den offentlige Mening mere og mere kom?
mer til Orde og de forskellige Anskuelser brydes. Avi*
serne er saa temmelig udenfor denne Diskussion, idet
de ikke bringer, hvad man i vore Dage forstaar ved
»ledende Artikler«, saa at sige ikke giver sig af med
at ræsonnere og reflektere over de vigtige Samfunds*
spørgsmaal, som i den publicistiske Litteratur staar paa
Dagsordenen, og end mindre drister sig til at øve Kri*
tik; selv mod Aarhundredets Slutning, da Tonen i
nogen Grad har forandret sig, kommer Aviserne ikke
langt i denne Retning. Hvad der kunde fremkalde
Konflikt mellem Dagspressen og Censuren, var da og*
saa, som vi har set, ganske andre Ting, de Nyheder,
som den bragte og satte en Æ re i at bringe saa hur*
tigt som muligt, og som der for de udenlandske Ef*
terretningers Vedkommende i Reglen var for knap Tid
til at underkaste en virkelig Prøvelse og Sigtelse, en
Opgave, som Datidens Pressemænd ogsaa næsten uden
Undtagelse savnede baade Evner og Kundskaber til
at løse.
Ogsaa med de indenlandske Nyheder kunde man
jo af og til komme galt af Sted, men her maa rigtig*
nok de Synder, der begaas, som oftest forekomme os
smaa og betydningsløse og Myndighedernes Aarvaa*
genhed noget smaalig; de Nyheder, der bragtes om
Indenrigspolitik eller om indre Regeringsforanstalt*
ninger i det hele, var kun faa og drejede sig næsten
altid om Bagateller.
Det mest iøjnefaldende var her Hofnyheder, Efter*
retninger om, hvad der skete paa allerhøjeste Sted af
store