BerlingskeTidende

Den gennem det attende A arhundrede stedse sti*

gende Spænding mellem Pressefrihed og Øvrighedens

Censur har først og fremmest Interesse og Betydning

for Litteraturen, de Smaaskrifter, Piecer og A fhand l

linger, hvori den offentlige Mening mere og mere kom?

mer til Orde og de forskellige Anskuelser brydes. Avi*

serne er saa temmelig udenfor denne Diskussion, idet

de ikke bringer, hvad man i vore Dage forstaar ved

»ledende Artikler«, saa at sige ikke giver sig af med

at ræsonnere og reflektere over de vigtige Samfunds*

spørgsmaal, som i den publicistiske Litteratur staar paa

Dagsordenen, og end mindre drister sig til at øve Kri*

tik; selv mod Aarhundredets Slutning, da Tonen i

nogen Grad har forandret sig, kommer Aviserne ikke

langt i denne Retning. Hvad der kunde fremkalde

Konflikt mellem Dagspressen og Censuren, var da og*

saa, som vi har set, ganske andre Ting, de Nyheder,

som den bragte og satte en Æ re i at bringe saa hur*

tigt som muligt, og som der for de udenlandske Ef*

terretningers Vedkommende i Reglen var for knap Tid

til at underkaste en virkelig Prøvelse og Sigtelse, en

Opgave, som Datidens Pressemænd ogsaa næsten uden

Undtagelse savnede baade Evner og Kundskaber til

at løse.

Ogsaa med de indenlandske Nyheder kunde man

jo af og til komme galt af Sted, men her maa rigtig*

nok de Synder, der begaas, som oftest forekomme os

smaa og betydningsløse og Myndighedernes Aarvaa*

genhed noget smaalig; de Nyheder, der bragtes om

Indenrigspolitik eller om indre Regeringsforanstalt*

ninger i det hele, var kun faa og drejede sig næsten

altid om Bagateller.

Det mest iøjnefaldende var her Hofnyheder, Efter*

retninger om, hvad der skete paa allerhøjeste Sted af

store