77
dele vore Læsere de vigtigste Statsnyheder, som ind*
løb til os; dersom Posten var indrettet til at bringe
Viser om Land; dersom vi saa os i Stand til ved Hjælp
af Rim at indføre et helt Aars Tildragelser i et eneste
Blad af vor Tidende, saaledes at vi kunde gøre os
Haab om Bifald af Post*Tidenders fornuftige Læsere;
og dersom vi troede, at Folk brugte Tidender som
Psalmebøger, saa vilde vi atter optage den nu i andet
Aar efterladte Skik at udgive rimede Avis*Udtoger
samt Bønner, Taksigelser og Lykønskninger i bunden
Stil ved det første Tidende*Numer i Aaret. Men da
vore fornuftige Læsere uden Tvivl ej ville paastaa de
første Sætninger, saa ere vi og forsikrede, at de ej
mere fordre Nyt*Aars Vers af os, især da Elskere af
dem vil ikke i vore Tider have Aarsag til at klage
over Mangel. De tillade os derfor, at vi i jævn ubun*
den, dansk Stil herved aflægge vor ydmygste Taksi*
gelse for den os i forrige Aar beviste Gunst.«
H vo r magert end Avisernes Indhold maa forekomme
os, saa viser Stoffet dog en broget Blanding, og vil
man danne sig en Forestilling om, hvad disse Blade
har betydet for Datidens Mennesker, maa man for*
søge at udsondre de forskellige Arter af Nyheder og
se paa, hvad det var, der paa de forskellige Omraader
bragtes frem og paa hvilken Maade det tilberedtes for
Publikum. Den kendte Sætning, at et Folk har den
Presse, det fortjener, kan vel ikke siges at have fuld
Gyldighed i en Tid, da den offentlige Mening ikke
frit kan komme til Orde og Pressen endnu er i sin
første famlende Begyndelse, men alligevel er det klart,
at Indho lde t af Datidens Aviser og den Form, hvori
de er skrevet, giver Stof til et lærerigt Studium til Be*
lysning af de Stemninger og Tilstande, der dengang
raadede i vort Folk og ganske særlig i Hovedstadens
Befolkning.
Den