BerlingskeTidende

første gang seet denne Verdens Lys. Den indvortes

Hiertens Glæde hos alle Retsindige var ubeskrivelig,

og er Gud best bekiendt, der har hørt alle de Bønner

og Taksigelser, som udi fyrig Andag t for saa Livsalig

en Monark ere sendte til Himmelen. Men for at legge

ogsaa udvortes for Lyset, hvad Hiertets G rund holder

skjult, forføyede alle indeni og udenlandske Ministrer,

Riddere, RangSiPersoner, Cavalliers og Dames sig en

Galla i deres Stats^Carosser og med deres prægtigste

Livreer til Hove, for at nedlægge for Monarkens Fødder

deres allerunderdanigste Lykønskninger.«

Naar man sammenligner disse og mange lignende

G lædesudbrud fra Frederik V’s Tid med Tonen i A vb

serne under hans Fader og Forgænger, kan man ikke

undgaa at bemærke, at den kølige Underdanighed ,

hvormed Christian VI omtaltes, har givet Plads for en

Strømning af virkelig varm Hengivenhed, som ogsaa

ofte kommer frem i Udtrykkene, der bruges; en naiv

Begejstring føles gennem al den servile Smiger. Ikke

slet saa varm er Tonen overfor D ronning Juliane Marie,

der jo ikke var saa elsket som sin Forgængerinde paa

Tronen, men ogsaa hun lykønskes og prises dog baade

af Avisen selv og af poetiske Indsendere, der slaar

Harpen med rungende Toner; saaledes fejres hun en

Gang af den falsterske Digter^Præst C. H . Bierring i

følgende lille Kvad:

V i see D in Fødselsfest o D ro n n in g og Exempel

For alle D ron n ing e r, hver Siæl er frydefu ld .

D in N a a d e D ig har by g t et evig ÆreTTempel

D in G u d sfry g t og D in T ro e har p ryd e t det m ed G u ld .

H v ad kan vi ønske D ig ? da D u m ed disse V inger

T il H im len over os og alle D ig o p sv in g e r.2)

A t den store og oprigtige Sorg over Frederik V ’s

tidlige Død ogsaa finder U d tryk i de Berlingske Avb

sers