første gang seet denne Verdens Lys. Den indvortes
Hiertens Glæde hos alle Retsindige var ubeskrivelig,
og er Gud best bekiendt, der har hørt alle de Bønner
og Taksigelser, som udi fyrig Andag t for saa Livsalig
en Monark ere sendte til Himmelen. Men for at legge
ogsaa udvortes for Lyset, hvad Hiertets G rund holder
skjult, forføyede alle indeni og udenlandske Ministrer,
Riddere, RangSiPersoner, Cavalliers og Dames sig en
Galla i deres Stats^Carosser og med deres prægtigste
Livreer til Hove, for at nedlægge for Monarkens Fødder
deres allerunderdanigste Lykønskninger.«
Naar man sammenligner disse og mange lignende
G lædesudbrud fra Frederik V’s Tid med Tonen i A vb
serne under hans Fader og Forgænger, kan man ikke
undgaa at bemærke, at den kølige Underdanighed ,
hvormed Christian VI omtaltes, har givet Plads for en
Strømning af virkelig varm Hengivenhed, som ogsaa
ofte kommer frem i Udtrykkene, der bruges; en naiv
Begejstring føles gennem al den servile Smiger. Ikke
slet saa varm er Tonen overfor D ronning Juliane Marie,
der jo ikke var saa elsket som sin Forgængerinde paa
Tronen, men ogsaa hun lykønskes og prises dog baade
af Avisen selv og af poetiske Indsendere, der slaar
Harpen med rungende Toner; saaledes fejres hun en
Gang af den falsterske Digter^Præst C. H . Bierring i
følgende lille Kvad:
V i see D in Fødselsfest o D ro n n in g og Exempel
For alle D ron n ing e r, hver Siæl er frydefu ld .
D in N a a d e D ig har by g t et evig ÆreTTempel
D in G u d sfry g t og D in T ro e har p ryd e t det m ed G u ld .
H v ad kan vi ønske D ig ? da D u m ed disse V inger
T il H im len over os og alle D ig o p sv in g e r.2)
A t den store og oprigtige Sorg over Frederik V ’s
tidlige Død ogsaa finder U d tryk i de Berlingske Avb
sers
82