Karakter i hin Tid. Saaledes staar der i Januar 1749
i Anledning af Kronprins Christians — den senere
Christian V I I ’s — Fødsel: »Den 29. Januarii v a rd e n
lyksalige Dag, den Dag uden Mage, den Dag paa hvil*
ken vor Længsel blev omvendt til Glæde, vort Haab
til Virkelighed, vore Bønner til Taksigelser, den Dag,
hvilken Guds Forsyn havde bestemt, at berede os et
dobbelt Jubel*Aar; den Dag paa hvilken vor Dagmar,
vor Dannebod, vor Allernaadigste Dronning blev lyk*
kelig forløst med en ynddig, velsignet og velskabt Cron*
Printz«; og videre: »Den Glæde, som derved opvaktes,
var lige saa stor, som Længselen hidtil havde været,
°g begge ere ubeskrivelige. Hver Stand, hver Alder,
hvert Kiøn stræbede paa en besynderlig Maade at lægge
sit Hiertes Fornøyelse for Lyset. Gaderne gave Gienlyd
af Fryde*Skrig, og i Huusene giordes Anstalter til Illu*
minationer og offentlige Glæde*Tegn;« endelig berettes
det, hvorledes efter Daaben den ydre Glæde gav sig
de stærkeste Udslag: »Den anseeligste Deel af Staden
blev paa det prægtigste illumineret. Man saae og hørte
intet andet end Glædes*Skud og Fryde*Fyr, hvilke
varede ikke alleneste Natten over, indtil Dagen brød
frem igien, men fortsattes ogsaa igaar, og har endnu
ikke Ende.«
Var end D ronn ing Louise som bekendt oprigtig af*
holdt blandt Folk, og Glæden over en Kronprinses
Fødsel baade ganske naturlig og sikkert ægte nok, saa
er jo dette unægtelig et noget højtravende Udtryk
for de loyale Følelser. Endnu mere barokt virker dog
en Fødselsdagshilsen til Kongen i Marts samme Aar.
»Den 31. Martii«, hedder det her, »var den velsignede
Dag, der for 26 Aar siden har bragt Norden Grunden
til sin nuværende Lyksalighed, den Dag, paa hvilken
Nordens Salomon, Danmarks Augustus og Norges
Trajanus, vor Allernaadigste Eenevolds*Herre, har
første
81
Berlingske Tidende
11