BerlingskeTidende

Karakter i hin Tid. Saaledes staar der i Januar 1749

i Anledning af Kronprins Christians — den senere

Christian V I I ’s — Fødsel: »Den 29. Januarii v a rd e n

lyksalige Dag, den Dag uden Mage, den Dag paa hvil*

ken vor Længsel blev omvendt til Glæde, vort Haab

til Virkelighed, vore Bønner til Taksigelser, den Dag,

hvilken Guds Forsyn havde bestemt, at berede os et

dobbelt Jubel*Aar; den Dag paa hvilken vor Dagmar,

vor Dannebod, vor Allernaadigste Dronning blev lyk*

kelig forløst med en ynddig, velsignet og velskabt Cron*

Printz«; og videre: »Den Glæde, som derved opvaktes,

var lige saa stor, som Længselen hidtil havde været,

°g begge ere ubeskrivelige. Hver Stand, hver Alder,

hvert Kiøn stræbede paa en besynderlig Maade at lægge

sit Hiertes Fornøyelse for Lyset. Gaderne gave Gienlyd

af Fryde*Skrig, og i Huusene giordes Anstalter til Illu*

minationer og offentlige Glæde*Tegn;« endelig berettes

det, hvorledes efter Daaben den ydre Glæde gav sig

de stærkeste Udslag: »Den anseeligste Deel af Staden

blev paa det prægtigste illumineret. Man saae og hørte

intet andet end Glædes*Skud og Fryde*Fyr, hvilke

varede ikke alleneste Natten over, indtil Dagen brød

frem igien, men fortsattes ogsaa igaar, og har endnu

ikke Ende.«

Var end D ronn ing Louise som bekendt oprigtig af*

holdt blandt Folk, og Glæden over en Kronprinses

Fødsel baade ganske naturlig og sikkert ægte nok, saa

er jo dette unægtelig et noget højtravende Udtryk

for de loyale Følelser. Endnu mere barokt virker dog

en Fødselsdagshilsen til Kongen i Marts samme Aar.

»Den 31. Martii«, hedder det her, »var den velsignede

Dag, der for 26 Aar siden har bragt Norden Grunden

til sin nuværende Lyksalighed, den Dag, paa hvilken

Nordens Salomon, Danmarks Augustus og Norges

Trajanus, vor Allernaadigste Eenevolds*Herre, har

første

Berlingske Tidende