83 / 238
80
store og smaa Begivenheder, og Formen, hvori disse
Nyheder fremkom, var saa underdanig, udstyret med
saa megen ydmyg og fad Smiger, at den umulig kunde
virke anstødelig for Datidens Herskere, hvem denne
Tone forekom at være den eneste sømmelige, medens
den unægtelig for de fleste nulevende Mennesker maa
være højst frastødende ved sit usmagelige Kryberi, sin
allerunderdanigste Devotion.
I denne Henseende fortsatte de Berlingske Aviser
blot Traditionerne fra sine Forgængere, Wielandts og
Høpffners, — navnlig Høpffner havde drevet det vidt
i ydmyg Tilbedelse af Kongehuset. Allerede i det
første Nummer i Januar 1749 begynder Berling med
en længere poetisk — eller rettere rimet — Hyldest
til Kongen, paa en Gang en Nytaarshilsen og en Tak
for det meddelte Privilegium, der er meget karakteris
stisk for Tonarten, hverken værre eller bedre end
det meste af den Art, som fremkom i de Tider, og
var bleven til en saa naturlig Vane, at man ikke uden
videre kan betegne det som Hykleri. Man har virkes
lig betragtet Kongen og hans Hus som noget ophøjet,
man kun turde nærme sig med alle Tegn paa Unders
danighed, og selv Tidens mest udmærkede Mænd
tænkte og udtrykte sig paa denne Maade, saavel overs
for Frederik V som siden overfor Christian VII, hvor
vanskeligt det end undertiden kunde falde dem at
forene deres Forestillinger om Kronens Ophøjethed
med, hvad de saa af Karaktertræk eller ydre Optræs
den hos dens Bærere.
Ved alle Lejligheder, Fødsler, Fødselsdage, Bryls
luper, Rejser o. s. v. lagde den Berlingske Avis paa
Vers eller i Prosa sin Hyldest for Tronens Fod, og
ofte er disse Expektorationer i deres overdrevne Ubes
hjælpsomhed rent ud barokke, men altid meget læres
rige til at forstaa en væsentlig Side af Dagspressens
Karakter