Sigv. Hansen.
»Næst Gud med Flid, Kunst og Wand
Ildens Kræfter dempes kan.«
Saadan lyder det Motto, under hvilket Kjøbenhavns Brand
korps har kæmpet gennem Tiderne. Stundom har Kampen væ
ret haard, men mellem de store Slag har der heldigvis været
mere rolige Tider, hvor Korpset fik Præg af sin By og blev
det muntre, raske Korps, der som Byens Børn møder til sin
Gerning med Smil og Humør. Brandmanden oplever jo meget
mellem Aar og Dag, og kunde de gamle Kæmper rejse sig af
deres Grave og fortælle, saa vilde man sikkert faa noget at
høre, ja kunde man blot samle nogle af de nulevende, graa-
nede Gutter, der gennem Tiderne har været med baade her
og der, kunde man samle dem ved et godt Glas Rom, helst
Ørne-Rom fra Haregade, saa kunde mian nok faa mangen
god Historie, naar Tungerne kom ret paa Gled.
I den indre By ligger endnu den gamle Brandstation i
Adelgade, og trods alle Forandringer er der endnu en Stem
ning i den gamle Gaard, som lokker de gamle til at fortælle
om fordums Dage løst og fast, om Livet dengang, om de heden
gangne Kæmper, om Brandene, — og saa faar man Histo
rierne.
For at ikke Udtrykket »fordums Tid«, der ligesom rummer