11 / 104
Men ikke alene Vægtere og Brandkorps havde i de Dage
nok at gøre, naar Brandraabet lød; alle Byens Borgere maatte
ud af Sengen og tage Affære, selv om Iveren var noget for
skellig, efter som Branden var i Nærheden eller længere borte.
Herom fortæller W. Schorn i sine Erindringer:
------------ »Hvad en Ildbrand vilde sige i gamle Dage, det
forestiller man sig ikke let nutildags, hvor det Hele i Reglen
gaar saa hurtigt og stilfærdigt af. Og navnlig var vi Beboere
paa Broerne uheldigt stillede, idet ikke ret mange af Ejendom
mene derude var i Besiddelse af en Brønd. Derimod hvilede
der ret tunge Forpligtelser paa hver enkelt Husejer, idet han,
saasnart Tegnet lød gennem Vægterens Piben og Alarmtrom
mens Buldren, var forpligtet til at udsætte udenfor sit Hus et
Kar fuldt af Vand med dertil hørende rødmalet Spand, der
skulde have Husets Nummer paamalet; dertil hørte saa, at der
over hele dette lille Arrangement ophængtes en Lygte med
en tændt Tællepraas. Havde man nu altsaa intet Vand i Gaar-
den, ja, saa maatte man mangen Gang midt om Natten lade
det hente fra nærmeste Gadepost, der ofte — og det netop for
vort Vedkommende — laa meget langt borte, saafremt man
da ikke kunde træffe en venskabelig Overenskomst med nær
meste Nabo eller Gjenbo, der var saa heldigt stillet at være
Ejer af en Brønd i sin Gaard.
Var nu Alt i Orden, saa tømtes snart det usle lille Vand
kar af de da brugelige Sluffer; dette var smaa Slæder, for
spændte med een Hest, og paa deres Kjælker bærende en
ganske lille Tønde, vel saa stor som en Fjerding, der
fyldtes og tilproppedes, dog ikke alt for omhyggeligt. Og
saa sprængte det lille Køretøj afsted til Brandstedet. Men
under denne ilsomme Kørsel slingrede Slæden saa stærkt
fra den ene Side af Gaden til den anden, at Vandet i Tønden
uafladeligt sprøjtede op over Spundshullet. Hvor meget af
den oprindelige Beholdning, endelig er naaet ind i det store
Brandkar med Pumpeværket, der var opstillet foran Brand
stedet, kan man jo let tænke sig.
Her var imidlertid de høje Brandofficerer i en ret pragt-
*) W. Schorn: D a V oldene stod. K jøbenhavn 1905.