16 / 104
ber, at den i Naade optages, ønsker og sukker til Gud, at den af
Deres store Øjen- og Mildheds Straaler maatte overskiennes,
andragende allerunderdanigst vor Anliggende, som er, at jeg
undertegnede Svend Torbjørnsen, som haver haft den Ære
og betjent vores allernaadigste Konges Frue Kirketaarn i
14
Aar min hellige Gud, Kongen og min tro Kammerat og Med
broder i Christo i
12
Aar, og nyder vi ugenlig i Brandvagt
1
Rdl., som vi af den gunstige og kjære Øvrighed rigtig haver
bekommet upaaklagelig. Da vore Forfædre og Formænd af
Kongen og Øvrigheden aarlig Aars have nydt for Vagtringen,
som falder ugentlig
14
Gange, Aften og Morgen, og det uden
nogen allerringeste Forseelse eller Forsømmelse, uden vi vil tage
til Takke og give
1
Rdl. i Straf, som og nogle Gange er passeret,
som vi alt haver lidt med Taalmodighed, men som der endnu
end videre os forurettes, som at vi stedse haver selv holdt Olie
og Lys til Vagtklokken, som dog trækker paa os fattige Folk,
som sidder med Kone og mange umyndige Børn, da som der
før vores Tid ikke en, men fem Taarnvægtere haver taget Skade
ved samme Vagtklokke, som er den fornemste, der skal pas
ses paa for Tidens Mindelse, som næst Guds Aanding skal
paaminde alle Mennesker Klokkeslettet. Nu kjender vi ganske
vel vores allernaadigste Arvekonge og Herres det himmelgivne
Hjærte, der vores Nød tager an, der lindre kan vor Smerte,
vi det befinde vil med underdanig Bøn. Tak derfor, evig Tak,
Gud selv skal være Løn, du ævig Majestæt, du Ærens prægtig
Konning, du Gud Emanuel, grundfæste vores Konning, lad
Lykken blomstre sig, lad Landsens klare Sol ej dale nogen
Tid paa Rigets Himmelpol,
Førend de mætted er med Fred og god Dage
med al Lyksalighed, som Sjælen kan behage,
og saa, fornøjet selv, haver alle Ting fuldendt,
det ønskes hjærtelig Deres allerdanigste og allerringeste Klient.
Kjøbenhavn, d
30
Juni
1726
.
Stormægtigste allernaadigste Arve Herre og Konge og Herres
allerunderdanigste og allerringeste Knægter
Svend Torbjørnsen.
Niels Povlsen.