22 / 104
19
»Jøsses ja! Jøsses ja!
hvor kom Ilden fra?«
Derude, De ved, i Møllers E j’n-
dom paa Hjørnet a’ Værn’damsvej’n,
der fængede Ild forgangen Nat,
det brændte med baade Revl og Krat.
Julia! Julia! Julia! Julia! hopsasa!
Julia! Julia! Julia! hopsasa!
Det hele Møllerske Kabinet
i Vejret gik som en Raket —
og alle Figurerne, hver og en
græd Taarer a’ Voks, som Potteben.
Julia! o. s. v.
Napoleon, som der spilled Skak
med alte Fritz, jo — mange Tak —
var smeltede sammen i en Klump. —
Af Paven fandt man en lille Stump.
Julia! o. s. v.
Victoria i prægtig Guld-
Brocades Kjole, ja hun var fuld
stændig ødelagt — ja aa!
Man fandt blot hendes store Taa.
Julia! o. s. v.
I Preusserkongen Ild var tændt,
hans røde Næse dog først var brændt,
og af von Bismarck blot man saa
tre Pandehaar, der reddet laa.
Julia! o. s. v.
Og Bageren i Stuen — Jøs!
Hans Brød kom ud paa Tværs og Kryds,
og Bollerne og Kaverne
blev spist af Ihændehaverne.
Julia! o. s. v.