Brandmandsliv

hvordan man sikrede Skibe mod Brand ved at dække dem med

Tæpper vædede i Eddike. Ogsaa Filosoffen Plutarch siger i

sin »Symposiaka«, Bordtaler, at Eddike mest af alt overvin

der og betvinger Ild paa Grund af sin Overvægt af Kulde,

og om man end ikke skal lægge for megen Vægt paa, hvad

der siges i en Bordtale, selv om Taleren er Filosof, saa tyder

dog alt paa, at det i de Dage har været god Latin at slukke

Ild med Eddike. Efter den store Brand i Kjøbenhavn i

1728

drøftede et Selskab af boglærte Folk Anvendelsen af Eddike

til Slukning af Ildløs, og det foresloges, at der i hver By skulde

opbevares et tilstrækkeligt Kvantum Eddike. Om Kjøbenhavns

Brandkorps nogensinde har anvendt Eddike som Sluknings

middel staar ikke ganske klart, men en Ting staar fast, at efter

1893

har man sikkert ikke gjort det, for da brændte Eddike

bryggeriet i Strandgade efter alle Kunstens Regler, saa man

blev ganske klar over, at mod dansk Ild var Eddike ikke særlig

godt. Om den, som Biskop Lindprand af Cremona mente, er

god mod den græske Ild, faar endnu staa hen.

Medens Eddiken saaledes paa Grund af sørgelige Erfarin

ger nu er ganske forladt og Rommen vel mere nødtvungen,

har man i den seneste Tid kastet sig over »Skum« som Sluk

ningsmiddel.

Skum er dog ikke noget helt nyt for Brandkorpset, hvor

man fra de ældste Tider har kendt Øl-Skum, det man strøg

af Skægget med Bagen af Haanden og senere, da man fik

Heste til at trække Sprøjterne, fik man Hesteskum, naar det

skulde gaa rigtig stærkt. Hesteskummet havde nu ikke nogen

slukkende Virkning, men maa nærmest siges at have haft pro

pagandamæssig Betydning ved hos Borgerne at efterlade Ind

trykket af, at Brandkorpset var noget af det hurtigste paa

denne grønne Jord.

Jo — Slukningstekniken er gaaet frem, og der er ogsaa

meget andet, der har ændret sig, og Brandmandens Liv for

mer sig nu helt anderledes end i gamle Dage.

Men det var om Adelgades Brandstation, der skulde

fortælles, og for at faa fat i den rigtige Ende, er det bedre at

begynde ved det kommunale Brandvæsens første Tid.

H. E. Lindhard