24 / 288
Du er overbevist om, at jeg skønner paa, hvad Du har væ ret for
mig fra den første Opmærksomhed, Du værdigede mig, og indtil
dette Øjeblik. Jeg er mig fuldt bevidst, hvad jeg skylder Dig.
Du ved, a t jeg regner m it Ophold paa Bakkehuset, eller rettere
vort Samliv, for en af de lykkeligste Perioder af m it Liv. Og Du
behøver ingen Forsikring om, at jeg, saalænge jeg er til, med
inderlig Taknemmelighed vil erindre det. Skilles vi, da trøster
jeg mig ved, at det ikke er vore H jerter, og a t jeg bliver ved at
være elsket af Dig som hidtil. Jeg lever vel den Dag, da jeg ser
m it varmeste Ønske opfyldt: a t se D ig ly k k e lig !
Din hengivne I. C. Heger“.
Med den aandelige Krise, Rahbek m aatte gennemgaa, før han
a tte r helt kan offre sig for Venskabets Følelser, forholdt det sig
ham, at finde Trøst hos en anden Kvinde, og a t denne anden
Kvinde var den unge, 21aarige Kamma, Carl Hegers Søster, be
virkede at de to Venner ikke længe efter skulde knyttes endnu
nærmere sammen end nogensinde før. Inden A aret 179G løber ud,
føler Rahbek sig lykkelig. Han er daglig paa Besøg i den store
B ryggergaard paa Nørregade i E tatsraad, den senere Konferens-
raad H a n s H e g e rs Hjem, hvor Kamma Dag for Dag er vokset
hans H jerte mere og mere nær, og hvor den stive og køligt an
lagte Fader finder Behag i hans Selskab.
N ytaarsnat 1796 sidder Carl Heger lun t inden Døre hos Drew-
sens paa Strandmøllen og bringer Rahbek sin Tak for det svundne
Aar. Læser man hans N ytaarshilsen nøje igennem, bestyrkes man
i den Følelse, at han er indviet i Sagernes Gang og nu ser det
K øbenhavns Sygehjem , R oligh ed svej.
O riginalen tilh . O verlæge H alk.
O prettet 1859 paa Professor, Dr. m ed. L. J. B randes’ In itia tiv ved friv illig e Gaver og U d b yttet af et In d u strilo tteri m ed det E orm aal at yde et godt og passende
H jem for agtvæ rdige og træ ngende Personer af begge K øn, n av n lig af Borger- og Em bedsstanden i K øbenhavn, der lider af uhelbredelige og langvarige Sygdom m e
og derfor ikke kunne b live paa H osp italerne. 1 1856 købtes 7 Td. L and a f G aarden „B oligh ed“s Jorder som tilh ø rte L andbohøjskolen og 1857—59 opførtes B ygningen
efter T egning af A rk itek t H . C. S tillin g . In d v iet 27/3 1859. Sygehjem m et m ed tilhørende H ave tilbagekøbtes i 1918 af Landbohøjskolen, og H jem m et opfører for
T iden nye B ygn inger paa „OrdrupluncT1, Ordrupvej 32.
paa følgende Maade. Venskabet har for en Tid m aattet vige for
Kærligheden. Hans lid t sygelige Sværmeri for Madam Rosing var
allerede Aaret forud begyndt at ebbe ud. Den skønne, kvindelige
og af Alle højtagtede Skuespillerinde Eline Smidth, for hvem og-
saa A d am O e lile n s c lila g e r og H e n r ik S te f f e n s i en vis
Periode sukkede dybt, havde fanget hans H jerte. I E fteraaret
1795 beslutter han sig til at aabenbare hende sin Kærlighed.
Hun har oprigtig Godhed for ham, men forelsket i ham er hun
ikke. Hun maa afslaa hans Frieri. Og det varer ikke længe,
før hun selv taber sit H jerte til den unge Skuespiller S te p h a n
H e g e r, Christiane og Kamma Hegers begavede Broder, der i
Foraaret 1796 debuterer med Held paa det kgl. Theater, og med
hvem hun Aaret efter, den 4. Februar 1797, indgaar Ægteskab.
Det var under Indflydelse af denne Skuffelse, at Rahbek afsendte
det Brev til Carl Heger, hvorefter deres Kontubernalskab paa
Bakkehuset ophørte.
Men Rahbek forstod, som Tusinder af ulykkelige Elskere før
Ønske, han inderligt har næ ret, ved at gaa i Opfyldelse. Hvor
ofte har han ikke i fortrolig Samtale med Knud Lyne berømmet
sin Søster Kamma for hendes rige Aand, hendes store Kundskab^,
fylde og varme H jertelag, medens den Anden stille har ly tte t til!
Ved Begyndelsen af Aaret 1797 er Forbindelsen mellem Rahbek
og Kamma Heger vel endnu ikke notorisk, men i deres H jerters
Fortrolighed er den sluttet. Rahbek venter kun paa en gunstig
Lejlighed til at tage det afgørende Skridt. Og Lejligheden til
byder sig allerede den 6. Januar, da han efter et af sine hyppige
Aftenbesøg vil begive sig hjem og gaar ud i Forstuen for at tage
sin Overfrakke paa. I sine E rindringer fortæ ller han selv om den
begivenhedsrige Afsked. Kamma er fulgt efter ham for at hjælpe
ham. Han vender sig halvt undselig om imod hende og siger:
„Tak, min gode P ige!“, men kommer da i Tanker om, at denne
altfor ligefremme T iltale vel neppe passer overfor en voksen
Jomfru, som man vist nok elsker af et æ rligt H jerte, men hvis
Jaord man dog endnu ikke har erhvervet sig. Men da sker det,
18