287 / 288
„Aa, hvad? kom nu!“ sagde de. „De er da ikke storagtig?“
Jeg havde virkelig Besvær nok ved at slippe fra dem. Jeg maatte
skynde mig at blive færdig i Byen, for snarest mulig at komme
tilbage til Landstedet.“ — — —
Om Østerbro paa det Tidspunkt, Porten, Ravelinen og Alleerne
etableredes er der ikke meget at berette. Ved Alleen tilvenstre
laa Matroskirkegaarden (Holmens Kirkegaard) og tilhøjre Soldater
nes Kirlcegaard (Garnisons Kirkegaard); den første var anlagt i
Aaret 1.666, den anden i Aaret J711 under Pesten i Hovedstaden.
Holmens Kirkegaard er den ældste af alle Hovedstadens Kirke-
gaarde. Om begge disse Kirkegaardes Historie vil vi senere give
Beretning i et særskilt A fsnit; de mange Minder, der knytter sig
til de Helte som hviler her, fortjener at kendes af alle vore Læsere.
Først i Slutningen af det 18de Aarhundrede begyndte der at
komme Liv paa Østerbro. I Aaret 1767 anlagde Præsten ved
St. Petri Kirke Dr. B a l t h a s a r M u n te r> Fader til Biskop F r e d e
r i k M u n t e r og Digterinden F r e d e r i k k e B ru n , det første virke
lige Landsted for Enden af Sortedamssøen paa Byens Side. Fra
H usets Vinduer havde man en vid Udsigt over Sundet til den
svenske Kyst og ind over Københavns Volde med de mægtige Træer
og de mange Møller (de fornævnte Østerbro Alleer var endnu
ikke plantede). Denne Ejendom blev nedbrudt i 1807.
Udenfor Østerport op til Østerbrogade udfor Sortedammen havde
Raadmand V e r n e r C l a u m a n n ’s Sønner, af Kong F r e d e r i k II I
erholdt i Bytte et større Areal for en stor Have, som laa nærmere
inde ved Byen og derfor blev inddraget under Befæstningen.
Der blev anlagt flere Haver, forinden J e n s H a r b o e paa Arealet
i 1688 anlagde sin store Have. Den Harboeske Have kom senere
paa mange forskellige Hænder forinden den i 1762 gik over paa
den bekendte R e i n h a r d I s e l i n ' s Hænder. Bogholder ved Ost
indisk Kompagni senere Borgmester og Justitsraad H o lm s t a d
havde blandt andre ejet Ejendommen. 11716 fik han Privilegium
paa Anlæget af et Kattuntrykkeri paa Ejendommen.
R e i n h a r d I s e l i n var i 1740 indvandret fra Schweiz og havde
i Hovedstaden grundlagt et stort Handelshus og var Direktør for
„Det asiatiske Kompagni“. Han var bleven udnævnt til Konferens-
raad og ophøjet i Friherrestanden.
I 1764 flyttede han det af ham paa Christiansholm indrettede
Kattuntrykkeri hertil og gav Ejendommen Navnet „Rosendal“.
Den bag dette Trykkeri beliggende Del af det store Areal var i 172(5
bleven solgt til Greve F e r di n a n d A n t o n D an n e s k j ol d-L au r v i g,
som paa Ejendommen opførte en Hovedbygning paa 19 Fag, 2 Etager
høj foruden Kælder samt en kun 1. Etages Bygning paa 18 Fag.
Bag denne Ejendom ned til Sundet laa det kgl. Fiskehus, det
laa ud til den saakaldte gamle Kongevej. De kongelige Fiske
damme laa hinsides denne Vej og den i 1730 anlagte Strand
promenade til Charlottenlund. I 1761 skænkede Kongen Fiske
huset til Geheimraad H. A h l e f e l d t .
Assistentsraad J e n s N ils s ø n T o il e r , senere adlet „von Rosen-
heim“, erhvervede (ligeledes 1688) Grunden Nord for Harboe’s
Have, den saakaldte „Rosenengen“ eller „Rosenvænget“, opkaldt
efter R o s e n h e im , som Aaret derefter (altsaa i 1689) solgte Grun
den til Biskop H a n s B a g g e r. I Løbet af de paafølgende 79 Aar
blev Grunden atter og atter Genstand for Salg, indtil den 1768
erhvervedes af den fornævnte R e i n h a r d I s e l i n som for Haven,
inclusive den i samme opførte Gaard, betalte 8000 Rdlr.
Nu ejede Iselin altsaa et meget stort Terræn som delvis gik
over til J o h a n F r e d e r i k C la ss e n som i 1783 ægtede Iselin’s
Enke. Iselin efterlod sig 2 Døtre, den ene M a r i e M a r g r e t h e gift
med Kammerherre Rigsgreve C. F. E. R a n t z a u , den anden A n n a
C a t h r i n e gift med Kammerherre G.
P.
A. Bosc de l a C a l m e t t e .
Moderen oprettede 2 Stamhuse for disse Døtre, Iselingen og Kosen-
feldt, desuden arvede Grevinde R a n t z a u Rosendal og Rosenvænget,
der ifølge den med hendes Ægtefælle oprettede Separationskon
trak t skulde tilfalde ham efter hendes Død. Arealet omfattede
24 Tdr. Land. Rosendal og Rosenvænget afhændedes i 1803 til
F r e d e r i k J o h a n T u t e i n , en Søn af Iselins Kompagnon, og for
blev i hans Slægt til 1857, da Ejendommen solgtes til Kaptajn
Rot. „Rør og N u“ ved E lfelt.
Ø sterbrogade Nr. 7, „Institut St. Josep h “,
opført paa Grunden, hvorpaa V illaen, som ses øverst paa Side 286, laa.