Previous Page  32 / 288 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 32 / 288 Next Page
Page Background

R esterne af den gam le F alkonérgaard,

O riginalen tilh . O verlæge H alk .

som i 1810 nedlagdes og siden 1842 har væ ret ben yttet til Sæ befabrik. Falkonérgaarden, som laa ved E alkonéralléen, bag E jendom m en „N ørrealléenlyst“

(senere F orlystelsesstedet „A ah uset“) er nu fuld stæ n dig forsvunden.

havde væ ret, før Kamma blev dets Herskerinde. Hun liavde bragt

Hyggen med sig, som det bedste Udstyr, ind i disse lavloftede og

tarv elig t møblerede

Stuer, men fremfor

alt havde hun af H a­

ven frem tryllet en

Skønhed, der vidnede

om hendes dybe Kær­

lighed til N aturen og

om hendes sjeldent

lykkelige Haand. I

sine E rindringer k a l­

der Rahbek hende

„alle Blomsters kæ r­

lige Veninde“ og for­

tæ ller, at Haven op­

rindelig var en uop­

dyrket Mark, en Sten-

gaard, i hvilken der,

et P ar P iletræ er ud

til Vejen fraregnet,

ikke voksede en ene­

ste Blomst eller god

U rt. Men Kamma ryd ­

dede op i denne Ør­

ken, der „trivedes og

forskønnedes under

hendes Tryllehænder

til et lidet Paradis

med Smag i Anlæget

og en dejlig Blomster­

p rag t“.

Alle danske Blom­

sterelskere staar i

Gæld til Kamma Rah­

bek. Hende var det,

som indførte d e n

d o b b e lt e V io l i

Danmark. Den Lillie,

hvis botaniske Beteg­

nelse er

lilium chal-

L Both

cedonicum,

og som hun

dyrkede med forbausende Held, bæ rer endnu Navnet efter Kamma,

og den skønne sydeuropæiske Alpeblomst

gentiana acaulis

opelskede

hun til en herhjem ­

me ukendt Grad af

Fuldkommenhed. Og

u træ ttelig var hun til

at søge Raad og Bi­

stand hos de Faa, der

paa den Tid havde

Forstand paa Blom­

sterdyrkning.

G art­

ner P e t e r s e n paa

Frederiksberg Slot var

hendes Hjælper, og

hun beundredes op­

rig tig t af en saa kyn­

dig Blomsterkender

som den botaniske

Haves højtansete, ud­

mærkede Gartner

H o lb ø ll, hvis Des­

cendent, Postmester

E j n a r H o lb ø ll, i

vor Tid har befæ stet

dette Navns Anseelse

og Klang.

Tiltrods for Rah-

beks Trang og Vane

til at færdes inde i

Byens forskellige

Kredse — en Trang

han fra U ngkarleti­

den havde ført ind i

Ægteskabet — er det

alligevel en Kends­

gerning, at han som

Skribent har udfoldet

en Flid, der kun kan

betegnes som fæno­

menal. V a r han hjem-

O riginalen

tilh.

D et kgl. B ib liotek .

me, laa han ikke paa

R est af Falkonérgaarden ved F alkon éralléen , 1884.

den lade Side, men

26