35 / 288
som oftest bæ rer Vidne om Kammas skarpe Blik for menneskelige
Særheder og N aragtigheder og hendes sarkastiske Vid. Der var
kun en eneste, den lærde og højst alvorlige H istoriker W e r 1au f f,
som blandt alle Bakkehusets Besøgende gik fri for at faa Øge
navn. Sagtens har Kamma, ligesom alle Andre, for denne noget
verdensfjerne Videnskabsmand havt en vis respektfuld Æ rbødig
hed, der forbød hende at drive Løjer med ham. Og denne ejen
dommelige Tilbøjelighed hos hende kunde da ogsaa undertiden
bringe hende i Forlegenhed, hvorom følgende lille Tildragelse
giver et morsomt Vidnesbyrd. Hun havde fundet paa at kalde
Rahbeks ældre Bekendte, der tid t var nogle løjerlige Kampaner
at se paa, med det respektløse, men meget betegnende Fællesnavn
„Spækhøkerne“. Og da en af disse Herrer, en vis W o lf q v a r ts ,
i hendes Nærværelse tog sit Uhr op af Lommen og sagde: „Ja,
jeg faar vel a t se, hvad m it Spækhøker-Uhr siger“, blev hun
meget flou og rødmede, da hun ikke uden Grund formodede, at
Manden vilde give hende en fortjent Finte. Men i Virkeligheden
havde han sagt Ordene i al Troskyldighed, idet han nemlig havde
tiltu sk et sig Uhret hos en Spækhøker.
At Carl Hegers Besøg paa Bakkehuset lidt efter lidt ophørte,
havde dog flere Grunde, der laa langt dybere end denne ganske
udvortes. Alvorligst og smerteligst blev Skilsmissen først, da
Rahbeks og Oehlenschlagers Veje gik hver til sin Side. Carl
Heger beundrede Oehlenschlagers Digtergeni og kunde ikke finde
sig roligt i, at Rahbek, der jo med Hud og Haar tilhørte det for
rige Aarhundredes Digterskole og tillige nærede en menneskelig
tilgivelig Misundelse ligeoverfor den sejrrigt fremstormende Rival,
bestandig forholdt sig kritisk kølig til Oehlenschlagers Produk
tion, og da Rahbek som Theaterdirektør var med til at forkaste
„Frejas A lter“, harmedes Heger og forsvor at sæ tte sine Ben
oftere paa Bakkehuset.
Men allerede før det afgørende Brud mellem Oehlenschliiger og
Rahbek indtraf, synes Forholdet mellem Carl og Kamma at være
kølnet, om end kun i ydre Forstand. I Virkeligheden elsker de to
Søskende hinanden lige saa inderligt som før. Og for Udenfor-
staaende er Misstemningen skjult. Kun M y n s te r, Præsten i
Spjellerup og senere Sjællands højtansete Biskop, Kammas og Carl
Hegers trofaste Ven, er indviet i Sagernes Stilling. Til ham
Med denne højtelskede Broder, hvis Væsensmærke var den dybe
Alvor, men som tillige havde faaet den ædle Humors Naadegave
og ofte forraadte en fin satirisk Sans, tilbragte da Kamma mange
baade fortrolige og fornøjelige Timer, hvori de hengav sig til
deres gamle Interesser fra Barndomshjemmet, — to store, rigt
begavede Børn, der var lige oplagte til den stille Alvor som den
kaadeste Spøg. Han har sikkert væ ret hende behjælpelig med at
give Bakkehusets Venner og Bekendte de Øgenavne, som det var
Kamma saa stor en Fornøjelse at udfinde, og som ogsaa anvend
tes paa mange Forhold og Begreber og tilsidst udviklede sig til
et Sprog, der kun var helt forstaaelig for de Indviede og gik
under Navn af „Bakkehussproget“, en Jargon, der af og til kan
falde os Nutidsmennesker en Smule for B rystet men alligevel
Ved Foraarstid 1809 fik Carl Heger den ovennævnte Ansættelse
som Prinsens Bibliotekar, og hans Bopæl paa Amalienborg laa
saa fjern fra Bakkehuset, at hans Besøg blev sjeldnere og sjeld-
nere. Den ægteskabelige Konflikt, der netop paa det Tidspunkt
fandt Sted ved det unge Hof, har han saaledes paa næ rt Hold
væ ret Vidne til, og den har sikkert berørt hans retliniede K arak
ter pinligt. Prins Christian var jo i 1806 bleven formælet med
Prinsesse C h a r l o t t e F r e d e r ik k e af Mecklenburg Schwerin og
hun indlod sig i et ømt Forhold til den af alle Kvinder forgudede
Sanger Du P u y , der var ble ven introduceret paa Slottet som
hendes Musiklærer. I Aaret 1810 opløstes Prinsens Ægteskab, og
Charlotte Frederikke forvistes efter at have skænket sin Gemal en
Søn, den senere Frederik den 7., der aldrig senere gensaa sin Moder.
F ot. „Før og N u “.
Samme Parti i 1921 som paa Billedet ligeoverfor.
Aalruset og dets store H ave er forsvunden og erstattet af store B eboelseshuse. Som det ses til højre findes her et Jerngelæ nder, som erstatter de sm ukke Sandstens
Brohoveder, som findes paa B illed et Side 21; L adegaardsaaen løber frem deles, ligesom paa B illedet Side 21, under Broen, først hvor den naar B iilow svej er den til
kastet, og erstattet af K ørledning under A aboulevarden.
29