73 / 241
A f Københavns historie 17 5 3 - 17 5 7
de indenlandske industrier ved køb
af deres varer.
17 5 4
. D et kgl. Akademi for de skønne
Kunster stiftes 31. marts under navn
af Kgl. dansk Skildrer-, Billedhug
ger- og Bygningsakademi og får lo
kaler på Charlottenborg. D et havde
tidligere været et privat kunstner
institut (se 1701 ).
- Palæerne Amaliegade 15 og 17 op
føres efter tegning af Eigtved, fuld
endt 1756.
- Kongen bemyndiger m agistraten til
at forlange husene i de smalleste
gader rykket tilbage, hver gang en
ombygning finder sted.
- T eatrets prim adonna, den knap 19-
årige Caroline Amalie Thielo, dør
pludseligt 5. febr., hvilket giver an
ledning til rygter om, at hendes
elsker, den russiske minister, har
ladet hende dræbe. Alle strømmer til
hendes hus for at se liget.
- Monopolet på den vestindiske handel
ophæves og kronen overtager øerne,
sukkerraffinaderiet og kompagniets
øvrige ejendele.
- J. F. Classen overtager en gård på
Østerbro, hvor han opretter en
fajanceovnsfabrik, og hvor efterhån
den den store, smukke Classens Have
opstår.
1755
. V artov Kirke indvies 11. juni.
- D et tillades enhver at bygge, som
han vil, udenfor demarkationslinien.
- Franskmanden Jean M aréchal får be
villing til at drive traktørsted i »Den
stærke M ands Have« på Nørrebro
(se 1720). D et er den første begyn
delse til Hotel d’Angleterre. Allerede
dec. samme år flytter virksomheden
til V ingårdstræde, nuv. nr. 1.
- På grund af brandfaren (for flåden
og det nye Amalienborg-kvarter)
flyttes tømmerpladserne m idlertidig
fra Ny Toldbodgade til »Grønland«
ved Ø sterport. Sam tidig begynder an
læg (ved udfyldning) af en ny tøm
merplads og en tømmerhavn syd for
Langebro (ved nuværende Tietgens
gade), Kbhvns første sydhavn.
- Italieneren Giuseppe Sarti afløser
Scalabrini som hofkapelmester (ind
til 1773), og hans operaer gør stor
lykke.
-V e d kundgørelse af 31. marts opfor
drer regeringen danske undersåtter til
at indsende afhandlinger om fysikal-
ske og økonomiske emner. Disse vil,
om de findes værdige dertil, blive ud
givet på statens bekostning. D ette
fremkalder en levende debat i den
efterfølgende tid, hvorved nye tan
ker, bl. a. Montesquieu’s, vinder ud
bredelse. De antagne besvarelser
offentliggøres i 7 årgange af Erik
Pontoppidans ȯkonomiske M aga
sin«.
1756
. Holmens Bro styrter sammen,
mens en afdeling af hestgarden rider
over den. 3 gardere omkommer.
- En ny »Gardergård« (privat ka
serne) opføres i Vestergade.
- Der nedsættes en bro- og bolværks
kommission til at føre tilsyn med de
stærkt forsømte anlæg.
- Den endnu gældende grundtakst for
den indre by fastsættes i h. t. reskr.
af 19. marts. Samtidig indføres nye
matrikelnum re, der bestod til 1807.
- I anledning af den mellem England
og Frankrig udbrudte kolonikrig
gives der 30. juli anvisning til de
skibsfarende om forholdsregler ang.
kaperi. De følgende 7 krigsår gav
iøvrigt handel og søfart betydelige
chancer.
- Den første spillekortfabrik i D anmark
anlægges i Kbhvn. og sam tidig for
bydes indførelse af spillekort.
1757
. Der fastsættes bødestraf for druk
kenskab (1. febr.).
- Frederiks Hospital (nuv. Kunstindu-
strimuseum) indvies 30. m arts; påbe
gyndt 1751; arkitekter: Eigtved og
Thurah.
- Amaliegade 25 opføres af T hurah
(se 1782).
- Geddes store kortværk over Kbhvn.
fuldendes.
- Straffen for ikke at gå til alters op
hæves.
- Skt. Petri Kirke får sit nuværende
barokspir.
71