69 / 241
A f Københavns historie 17 35 -17 4 0
sidstnævnte plads over til Strand
gade.
- Harboeske Enkefruekloster stiftes 23.
nov. Dets bygning i Stormgade blev
ombygget 1754-60 af Thurah.
1736.
Konfirm ationen indføres d.
12.
jan.
- En juridisk embedseksamen indføres
ved Kbhvns Universitet d. 10. febr.,
en kirurgisk eksamen d. 30. aprik
Sam tidig oprettes et anatomisk-kirur-
gisk teater på Købm agergade - uaf
hængig af Universitetet - og striden
mellem de på Universitetet uddan
nede læger og kirurgerne (barberer
ne) skærpes.
- V ed frd. af 10. april forbydes det at
bære guld- og sølvbroderi, gallone-
rede klæder, diamanter m. m.
- Erem itagen opføres i Dyrehaven.
- Kommunitetets bespisning af studen
ter ophører og erstattes af pengestipendier.
- Der indrettes et nyt sangværk i Skt.
N ikolaj K irk e ; i 174 3 flyttes det til
V or Frue K irke, brænder med denne
1807.
- En assignations-, veksel- og lånebank
(»Kurantbanken«) oprettes i Kbhvn.
d. 29. okt. og fik ret til udstedelse af
banksedler med dækningspligt. Den
havde først lokale på Charlottenborg,
siden på Børsen.
- En
»linnedspinderi-direktion«
til
fremme af spinderiet oprettes; over
tages senere af Plejeanstalten (se
1771)•
1737.
General-M agasinet, som leverede
rastoffer til de i tal stadig voksende
tekstilmanufakturer og afkøbte dem
de fæ rdige varer, oprettes af staten
for at fjerne mellemhandlergevin
sterne; det fremkalder stor modstand
hos laugene; ophæves 1 7 7 1 5men gen
opstår 1 774 og forsvinder helt 1788.
- Den senere kgl. silkefabrik (senere i
Bredgade) oprettes; ophørte 1804.
- En kgl. porcelænsfabrik oprettes ved
Langebro (»Blåtårnsfabrikken«).
- Der gives påbud om en ensartet
byggemåde
(vindueshøjde
e tc .);
heraf præges endnu store dele af den
gamle by.
1738
. Ved frd. af 21. marts forbydes
det »komediantspillere, linedansere,
taskenspillere eller de, som holder
lykkepotter, at indfinde sig i D an
mark og Norge og enten i husene
eller pa publique steder at øve deres
spil og eksercitier«. Denne frd. hån d
hævedes dog kun strengt i Christian
V I’s levetid.
- Asiatisk Kompagnis bygning, Strand
gade 25, opføres af arkitekten Philip
de Lange. D et store pakhus bagved
opføres af Eigtved 1748-50; pakhus
gavlen til gaden, der er en kopi af
selve kompagnihusets gavl, opføres
1781.
- Frederiksberg Slots sidefløje opføres
1732-38. Arkitekt: Thurah.
- Den genopførte Vor Frue Kirke ind
vies 30. april. Spiret bliver først fæ r
digt i 1744.
1739
. Dokken på Chrsthvn. (»Gamle
Dok«) indvies 26. maj under store
festligheder; den betragtedes af da
tiden som et teknisk vidunder; hug
get op og bassinet udfyldt 1918.
- En brillemager nævnes første gang i
Kbhvn.
- Opførelsen af Marmorbroen påbegyndes.
- Der indføres delvis undervisning i
modersmålet i de lærde skoler.
- Opfyldningen af Arsenaløen appro
beres af Christian V I 9. sept.
1740
. Kongefamiliens højtidelige ind
tog i Christiansborg Slot finder sted
d. 26. nov. Det nye navn fastslås 1.
jan. 1741. Slottet var dog ikke fær
digt, og i de følgende år m åtte der
foretages store arbejder. Ridebane
anlægget er bevaret endnu.
- Opfyldningen af Langøen, nu Frede-
riksholm, begynder.
- Anlægget af Søndermarken fulden
des, påbegyndt 1731.
- Barchmanns Gård (nu Wedells Palæ
og Borups Højskole) ved FrecTeriks-
holms Kanal opføres 1740-47.
- Fæstningens M aterialgård, Frede-
riksholms Kanal 30, opføres.
67