67 / 241
A f Københavns historie 17 2 8 -17 3 2
gik tabt, således universitetsbibliote
ket, der fandtes på loftet over T rini
tatis Kirke, observatoriet med Ole
Rømers observationer og instrumen
ter og rådstuearkivet. Byens ældste
sangværk (klokkespil), i Helligåndskirken, gik til grunde.
- En reguleringskomité til byens gen
opførelse nedsættes 5. nov. Den af
giver betænkning 7. dec. om gade
udvidelser, omlægning af gadenettet,
byggemåde m. m.
- Som følge af byens brand standser
Den danske Skueplads’ forestillinger
for en årrække.
1729
. G aderne undergår i dette og de
flg. år store forandringer efter regu
leringskomitéens forslag. Frederiks-
berggade anlægges og træder i stedet
for 4 små gader, Store og Lille Kle-
mensstræde, Vombadstuestræde og
Helligkorsstræde, K ultorvet anlæg
ges. K attesundet forlænges fra Fre-
deriksberggade til Vestergade. Den
del af Knabrostræde, der ligger mel
lem Brolæggerstræde og Vimmelskaf-
tet anlægges. En gade bag Hellig
åndskirken (nu Valkendorfsgade) fø
res ud til Vimmelskaftet. Niels Hem-
mingsens Gade forlænges over Grå-
brødretorv til Skindergade. Store
Brøndstræde føres ud til Gothersgade.
Desuden bliver et stort antal (over
20) snævre gader udvidet og regule
ret. På byens genopførelse fik over-
landbygmester J. C. K rieger væsent
lig indflydelse (»ildebrandshusene«
med gavlkvist).
- Gammel Kalkbrænderi opføres ved
Langebro. Flyttes 1731 til nuv. sta
tion Nordhavns plads.
1730
. Frue Kirkes tårn, der var blevet
stående ved branden, styrter ned 5.
aug., hvorved en del mennesker dræ
bes.
- D et Berregårdske Palæ opføres ved
denne tid, det nuv. Assistenshus.
- Den nordlige del af Sophie Amalien-
borgs store have omdannes til ekser
cerplads (»mønsterplads«).
1731
. Kbhvns Brandforsikring oprettes
26. jan. Denne institution fremmer i
høj grad byens genopførelse, da risi
koen ved at give lån i faste ejen
domme formindskes betydeligt.
- Den genopførte Reformert Kirke indvies 4. marts.
- I dette år taltes over 30 kroer og
traktørsteder på Frederiksberg, mest
på Ny Hollænderbys plads. - Slottet
trak folk ud i denne bydel.
- Herrnhutismens stifter, grev Zinzen-
dorf, kommer til Kbhvn., hvor hans
lære vinder betydelig udbredelse.
- Frederiksholms Arrest, der afløste
Blåtårn som hofarrest og derfor over
tog navnet, opføres; her udstod bl. a.
kgl. majestæts skuespillere deres
straffe. Senere benyttedes den også
som arrest af Kbhvns Amt.
- For at fremme genopbygningen gives
der atter tilladelse til at anvende bin
dingsværk overalt. Denne tilladelse
ophævedes 1737, men da var den
genopførte by om trent lige så brandfarlig som den gamle.
- Kbhvns Slot, der efter ombygningen
kun havde stået færdig i 4 år, ned
brydes; de private bygninger på
Slotsholmen erhverves af kronen.
- Blokhuset Trekroner sløjfes.
- Den genopførte Trinitatis Kirke ind
vies 7. okt.
- Den ny kommunitetsbygning ved
Nørregade indvies 27. nov.
1732
. Kbhvn. får handelseneret på en
række vigtige produkter (jern, stål,
fremmed rug og hvede, sejldug, tjære,
beg etc.). Denne ret bevares med en
kelte indskrænkninger det 18. århun
drede igennem.
- Kirsten Pils kilde sættes i stand og
bliver nu mål for københavnernes ud
flugter.
-D e t asiatiske Kompagni stiftes 12.
april. Det var det eneste af de mange
i denne periode oprettede kompag
nier, som viste sig at være livskraf
tigt, og det blev et betydningsfuldt
led i byens forretningsliv. D et oplø
stes i 1843.
-M arskalsgården (fra 1780 posthus)
på Købmagergade fuldendes. Dens
arkitekt Philip de Lange er mester
5
65