62 / 241
A f Københavns historie 1 J0 0 - 1 J0 4
(1700 fortsat)
slutningen af hans regering anslås til
ca. 25.000.
Fra 1660 ændredes udviklingen,
idet byen nu blev den enevældige
konges hof- og residensstad. De store
udvidelser af den borgerlige bebyg
gelse, som var forudset ved årh u n
dredets m idte, udeblev, mens et stor
stilet byggeri for konge, adel og rege
ringsinstitutioner trådte i stedet (ba
rokstilen fortrænger renaissancen).
Kongens Nytorv med dens adelige
palæer opstår. Stor bebyggelse fin
der også sted i kvarteret ved Frede-
riksholms K anal og i de af Christian
IV indlemmede bydele. Embedsstan
dens og garnisonens stærke vækst
forårsagede en øget indvandring, der
mere end holdt byen skadesløs for
de åreladninger af befolkningen, som
gentagne pestepidem ier forårsagede.
Ved den merkantilistiske'industripoli
tik, der af Christian IV indlededes
tidligere end i noget andet land, og
ved den store byggevirksomhed d ra
ges mange tyske, hollandske og fran
ske håndværkere til byen. Folketallet
regnes at være steget fra ca. 42.000
i 1670erne til ca. 62.000 ved århun
dredets slutning.
M en i den gamle by bevarede ga
derne endnu i 1600-tallet et næsten
m iddelalderligt præg. Afvekslende og
maleriske var de, men det var såre
vanskeligt at færdes i dem. De var i
regelen meget snævre, mange i den
grad, at al vognfærdsel var umulig.
Brolægningen var overordentlig slet
og uregelmæssig, fordi hver husejer
skulle sørge for sin part. Fortovene,
der fra Arilds tid betragtedes som
hørende til husene, var opfyldte af
boder, bislag og skure og kunne slet
ikke benyttes af fodgængere. M en det
værste var den frygtelige urenlighed,
thi alt, hvad der samledes i husene
af fejeskarn og uhumskheder, kastede
m an p å færdselsvejene, som blev
bundløse og udbredte en ulidelig
stank. Mod dette onde var der ført
en hidtil håbløs kamp, og først i C hri
stian V ’s tid lykkedes det at skaffe
lidt bedre forhold til veje (se 1680).
170 1
. Søkadetakadem iet oprettes 26.
april ved en omdannelse af Christian
IV ’s navigationsskole i Hummergade.
D et var den første højere skole, hvori
der udelukkende taltes dansk.
- D et lovlige K unstnersam fund indvies
21. okt. i Ahlefeldts G ård (senere
Grams Gård, se i
795
)> der var °P ‘
ført efter en brand 1666. Dets under
visningsanstalt blev senere grundlaget
for Kunstakadem iet (se 1754).
- En politiret oprettes ved frd. af 22.
okt. I samme forordning forbydes
handlendes omløben med varer i h u
sene.
170 2
. Helliggeistes danske skole opret
tes som den første af de i de følgende
12 år opførte kirkeskoler, een i hvert
af byens sogne. De var en af pietis
mens første frugter her i landet.
- Sorgenfri Slot opføres om trent pa
denne tid.
1703
og flg. år. D er foretages en række
forstærkningsarbejder ved befæstnin
gen. G ravene uddybes, udenværker,
raveliner anlægges. En ny Ø sterport
(den fjerde og sidste) opføres, om
trent hvor nu Folke Bernadottes Allé
støder til Ø sterbrogade; den var fær
dig 1708.
- Staldmestergården ved Frederiks-
holms K anal opføres 1703-06 på
Slotsholmen (arkitekt: W. F. von
Platen) på den plads, hvor der siden
1668 havde ligget en bygning til
samme brug.
- V ed denne tid begynder m an at
pudre parykken; selv børn bar p a
rykker.
- Oper ahuset ved Fredericiagade (ar
kitekt: W. F. von Platen) indvies 26.
okt. som afløsning for det i 1689
brændte. Blev senere kadetakadem i (i
1720), kaserne, rigsdagsbygning. Nu
bolig for Ø stre Landsret.
- Abraham Lehns Gård, Strandg. 6,
opføres.
1 70 4
. Frederiksberg Slot fuldføres; p å
begyndt i 1699. Sam tidig anlægges
Frbg. Have samt Frbg. Allé. Alléen
60