64 / 241
A f Københavns historie i y n —i y i g
(17 11 fortsat)
stændig i febr. 1712. T abet af m en
neskeliv anslås til 22.000 eller tredie-
delen af den samlede befolkning. D er
m åtte indrettes flere assistenskirke
gårde indenfor voldene m idt i den
tæ tte bebyggelse og en pestkirkegård
på Ø sterbro (nuvæ rende Garnisons
K irkegård). Soldater og fanger fra
Bremerholm udkommanderes til at
begrave ligene (ofte uden at kister
kunne skaffes). Store pesthospitaler
indrettedes på Vodroffgård og L ade
gården med en barber som chef.
1712
. Et nyt arresthus opføres på syd
siden af Sluttergade. H er var bl. a.
gældsfængsel og en årrække tillige
dårekiste. I mange år holdt arrest-
husforvareren her værtshus, hvor folk
fra gaden kunne holde fangerne med
selskab.
- Knippelsbro udsmykkes med fire, 2
m eter høje, i træ udskårne Herkules-
statuer.
1713
. L andkadetakadem iet oprettes 25.
sept.
- For at skaffe penge til krigsførelsen
udstedes statspapirpenge. Disse kom
dog snart i m iskredit og inddroges
helt 1728.
- Prøvestenen og T rekroner anlægges.
De fik navn efter to orlogsskibe, der
sænkedes for at danne blokhusenes
fundam ent og kerne.
171 4
. Regensianerne, der under pesten
havde bistået ved ligbæring, får pri
vilegium på at bære borgerskabets og
gejstlighedens lig; indtil 1792 vir
kede de personlig som ligbærere.
- Voldene omkring Kbhvn. beplantes.
- Frederik IV opretter et missionskol
legium. Allerede 1706 havde han
sendt en missionær til Trankebar.
- Kongen køber Boldhuset og flere til
stødende gårde til nedrivning og op
fører på deres grund den nuværende
kancellibygning (»Den røde byg
ning«, se 1721).
1715
. Kongen bekendtgør, at »bestil
linger, charger og titler« kan købes
(for at ophjælpe finanserne). Dette
bidrog til, at bestikkelighed, også på
andre felter, bredte sig.
- D er oprettes en »slavekasse« til ud
redning af løsepenge for søfolk, der
var opbragt af sørøvere.
171 6
. Czar Peter den Store kommer til
Kbhvn. 17. juli og Czarinaen 6 dage
senere.
- 2. okt. Czarina C atherina kører op
på R undetårn i karriol, og czar Peter
rider bagefter p å en russisk hest.
- De russiske hjæ lpetropper, der til kø
benhavnernes store uro havde slået
lejr uden for voldene, trækker bort i
efteråret, og med dem forlader czar-
p arret byen 17. okt.
1717
. Ludvig Holberg bliver som pro
fessor (først i metafysik) knyttet til
Kbhvns universitet.
- En værtshusholder får bevilling til at
afholde »hidsninger« af tyre og
hunde i sin ølhave bag (senere) ba
ron Boltens gård (Gothersg. 8).
171 9
. Etienne Capion og Samuel v.
Qvoten får tilladelse til at »agere ko
medier« i det lille gjethus på K on
gens Nytorv, en i 1698 opført tilbyg
ning til gjethuset (for enden af H ol
mens K an al). Den 17. maj 1720 får
Capion kgl. privilegium. H er opfør
tes i to år tyske komedier, sam t ar
rangeredes maskerader, baller o. 1.
Samuel v. Qvoten havde de foregå
ende år givet forestillinger i skræd
dernes laugshus i Brolæggerstræde.
- Et lotteri oprettes første gang i D an
mark. Der bortspilles kgl. jordegod
ser.
- Peder Paars udkommer.
- En musketer, som havde forskrevet
sig til djævelen, henrettes p å Nytorv.
- Ny Toldbodgade brolægges, efter at
store opfyldningsarbejder er fuldført
(se 1708), og betegnes som »den
realeste og længste gade i staden«.
Tidligere havde den kun været en
dæmning over det sumpede terræn.
»Det røde Hav« opstår som T old
bodens anlægsplads, og Kbhvns havn
er nu udvidet med strækningen fra
Bremerholm til Toldboden.
62