65 / 241
A f Københavns historie 1 J 2 0 - 17 2 4
172 0
. V ajsenhuset stiftes 8. april; den
egentlige virksomhed begynder dog
først i i . okt. 1727 på Nytorv (nuvæ
rende Domhus’ grund). Indtil 1799
havde de forældreløse børn bolig i
Vajsenhuset. D erefter har det kun
været skole for sådanne.
- Gehejmearkivet (fra 1889 kaldet
rigsarkivet) får sin egen bygning ved
Proviantgården.
- O perahuset i Bredgade (se 1703) om
bygges ved denne tid til landkadet-
akademi, fra 1728 tillige søkadet-
akademi.
- Fontangerne forsvinder ved denne
tid. Fiskebensskørter
(krinoliner)
kommer i brug og var mode i de føl
gende 20-30 år.
- »Den stærke mand« (von Eckenberg)
kommer til Kbhvn. og optræder med
en gøglertrup i et bræddeskur på Ny
torv; grundlægger to år efter en for
lystelseshave på Nørrebro (nærved
nuv. Skt. Hans T orv).
- Storkansler grev U. A. Holstein ind
retter ved denne tid det store lyststed
Solitude p å Nørrebro. H er blev si
den inokulationsanstalt (se 1770) og
endnu senere et forlystelsessted med
fugleskydninger m. m.
- Anlægget af Farimagsvejene uden for
voldene afsluttes, begyndt 1714.
- D et var tidligere reglen, at hvert hus
kun beboedes af en enkelt familie,
men på denne tid begynder m an at
indrette den anden etage, hvor »sa
len« var, til særskilt beboelse. Derfra
stammer betegnelsen for etagerne
over stuen.
- Joachim W ielandt begynder udgivel
sen af »Nye T idender om lærde Sa
ger«, der bestod til 1836. Desuden
udgav han en række andre aviser.
- Anlægget af Jægersborg Allé finder
sted i dette og følgende år.
172 1
. Frederik IV påbegynder en om
bygning af Kbhvns Slot. Den uregel
mæssige grundform blev bibeholdt,
murene blev gjort lige høje, og Blå
tårn blev stående uforandret til 1733.
En ridebane anlægges. I 1722 kunne
kongefamilien flytte ind, men arbej
det fuldendtes først i 1727.
- D et Holsteinske Palæ på Kongens
Nytorv opføres (se 1796).
- Laurierhuset (nuv. Garderkaserne)
i Kongens Have indrettes på de tid
ligere væksthuses plads ved Østervold.
H er afholdtes bl. a. kongelige festtafler.
-Kancellibygningen (»Den røde byg
ning«) fuldføres 1. sept. Påbegyndtes
1715. Arkitekt: I. C. Ernst.
- Et tysk operaselskab optræder med et
»hyrdespil« på Frederiksberg Slot 18.
dec. og fortsæ tter sine forestillinger
et par år.
1722
. Byen får sine første kaffehuse
ved denne tid.
- Der indføres en afgift til fattigvæse
net af skuespil og kunster.
- Den danske Skueplads indvies 19.
jan. i lille Grønnegade (Ny Adel
gade) med opførelsen af Molieres
»Gnieren«. Gapion og fra 14. aug.
samme år René M ontaigu var tea
trets ledere. H er blev Holbergs ko
medier først opført. Af økonomiske
grunde benyttedes teatret også til m a
skerader, baller og assembléer og må
gentagende lukke, indtil byens brand
1728 helt slutter dets tilværelse som
teater.
- Den første porcelænsfabrik i Kbhvn.
(»Delfts Porcelæns- eller Hollandsk
Stentøjs Fabrik«) anlægges (privile
gium af 21. dec.) i Store Kongens
gade mellem Frederiksgade og Frede-
riciagade.
1723
. Anne Hattemagers arresteres for
rufferi og bliver den 9. april 1726
kagstrøget, står 3 dage i halsjern på
Nytorv og kommer derefter i spinde
huset for at have hvervet uskyldige
piger til sin »bataillon«. Efter løsla
delsen genoptog hun dog sin gamle
profession.
1724
. To grønlændere (Pock og Kepe-
rock) kommer til København og væk
ker en uhyre opsigt. Den 9. nov. for
anstaltes i den anledning et stort
»grønlandsk optog« i kanalerne.
63