63 / 241
A f Københavns historie 1 J 0 4 - 1 J 1 1
anlagdes dog kun fra haven til run d
delen (Skt. T hom as). Først i 1736
fuldførtes strækningen til Vesterbro
gade, hvor den var lukket ved låger.
Slottets store sidefløje bygges 1708-
10 og under Christian V I bygnin
gerne, der omslutter slotsgården.
- Adm iralitetsbygningen på Bremer-
holm (om tr. Nationalbankens plads)
opføres.
- E t nyt kommercekollegium oprettes,
ophæves 1731.
- Citadelskirken indvies 26. nov.
17 0 5
. G ravkapellet ved Holmens Kirke
opføres.
- Elers Kollegium indvies 18. nov., op
rettet af en rigmand, hvis børn var
omkommet ved Operahusets brand.
17 0 6
. Km jkr. og kgl. køgemester v. d.
Osten får 6. marts privilegium på at
forfærdige, sælge og udleje portechai
ser sam t til at oprette et adressekon
tor og lade dets anmeldelser kund
gøre på trykte plakater. Adressekon
toret åbnes 18. marts, men m åtte i
1711 lukkes p. gr. a. pesten. D et åb
nedes atter en kort tid 1726 og 1749
og overtoges af agent H. Holck 1759.
Efterhånden fortrængtes dog porte
chaiserne af kareterne.
- Garnisons (Den H erre Zebaoths)
Kirke indvies 24. marts. Arkitekt:
W. F. von Platen.
- Blågård, en lystejendom, hvis grund
strakte sig fra Peblingesøen og næsten
til Griffenfeldsgade (Teglgårdsvan-
gen), kommer i Prins Carls, Frederik
IV ’s broders, besiddelse. H an opfører
hovedbygningen, der tækkes med blå
tagsten (deraf navnet), og anlægger
en pragtfuld have.
170 7
. En enkekasse for landm ilitæreta-
ten oprettes; fra 1740 giver den ad
gang for alle stænder; fra 1775 luk
kes tilgangen, da den påfører staten
store tab.
- Teologisk embedseksamen oprettes.
1708
. Fattigvæsenet organiseres ved
frd. af 24. sept., ved hvilken bl. a.
oprettes en særlig fattigdirektion. Alt
tiggeri såvel som at give almisse ved
dørene forbydes.
- Kystlinien fra Skt. Annæ PI. til T old
boden reguleres ved en opfyldning fra
tømmerpladserne. Anlægget strækker
sig dog over en årrække og slutter
først ved Ny Toldbodgades fuldfø
relse (se 1719).
1709
. Herkules og Løven (af Baratta)
opstilles i Rosenborg Have.
- En »hellig kilde« udspringer på Van-
gede mark. Den afløser i kbhvnernes
yndest den gamle helligkilde ved Tu-
borg (Strandvejen). For de penge,
der lagdes i blokken, grundlagdes
Gentofte-Lyngby Hospital.
- Efter K arl X II’s nederlag ved Pol-
tava erklæres efter heftig krigspropa
ganda (bl. a. i kirkerne) krig mod
Sverige, og 11. nov. forlader en stor
transportflåde Kbhvn. for at gøre
landgang i Sverige. Efter en meget
hård vinter og en meget ringe høst
udbrød der straks levnedsm iddelman
gel og dyrtid i byen.
- Frd. af 26. nov. forbyder påny at
holde løse svin i gårdene, men heller
ikke denne gang lykkes det at skaffe
forbudet respekteret.
1710
. De første særlige ligvogne kom
mer i brug i dette år.
-E fte r slaget ved Helsingborg 10.
marts kom den slagne danske hær
med mange sårede og syge til Kbhvn.,
hvor den i 7-8 dage m åtte kampere i
gaderne. Epidemier opstod også i be
folkningen, og ca. 6000 mennesker
omkom.
- Ladegården indrettes til kvæsthus for
land-etaten.
- Den første prim itive karantænestation
ved Toldboden indrettes for at holde
pesten, der raser i nabolandene,
borte.
- Skat på parykker og fontanger ( »sæt
ter« eller »topper«, dengang højeste
mode i kvindelig hovedpynt, opkaldt
efter en af Ludvig X IV ’s elskerinder)
indføres 28. nov.
1711
. Postvæsenet overtages af staten.
- Garnisons Kirke får privilegium på
ligvognskørsel (se 1782).
- Pesten raser i Kbhvn. fra m idt i juni,
tager kendelig af i okt., ophører fuld-
61