58 / 241
A f Københavns historie 1682 -1685
(1682 fortsat)
rede« personer og hofbetjente) stiftes
23. jan.
- D en gamle saltskat ophæves 28. jan.,
og der indføres en grundskat, der
atter hæves i 1694, hvorefter byen i
over 100 år er fri for faste direkte
ejendomsskatter (se 1802).
- En indvandret franskmand får privi
legium på oprettelse af et kniplings
m anufaktur.
- Damhuskroen nævnes første gang.
- D et forbydes at kaste ballast i hav
nen.
- De to første »brandkompagnier« i
Kbhvn. træder i virksomhed ved
denne tid.
- Demarkationslinien lægges ud til
2000 alen fra voldene (om trent til
nuv. Jagtvej). Blegdammene får dog
lov at blive liggende.
- Bedemænd omtales første gang.
- Ligbæringen, der hidtil havde været
udført af laugene, overdrages til 36
dertil udnævnte mænd. K un studen
terne gik dem vedblivende i næ rin
gen.
- Prinsens Bro (Tøjhusbroen) bygges.
- Stadens Værtshus, »Store Lækker
bidsken« (hvor nu »Højbrohus« lig
ger), afhændes til private; gården
brændte 1795.
- G rundstenen til Vor Frelsers K irke
nedlægges 19. okt.
1683
. Ved frd. af 27. febr., Kbhvns
første fuldstændige byggelov, fastsæt
tes, at alle huse i hovedgader skal
opføres med grundm uret facade og
være 2 loft høje. I sidegader er bin
dingsværkshuse endnu tilladt. K ar
napper og udvinduer (vinduer, der
rager udover facadens plan) til gaden
forbydes og øverste etage m å ikke
bygges ud over nedre. Den følger i
det hele barokkens bygningsideal.
- En forordning af 13. marts sætter
grænser for klædedragtens pragt,
overdådighed ved bryllupper m. m.
- Landartilleriets »Gamle L aborato
rium« mellem Overg. n. V andet og
Wildersgade springer i luften, hvor
ved mange huse ødelægges.
- Christian V ’s Danske Lov af 15. april
skaber grundlaget for den nyere tids
retsordning.
- Ny vægt og mål indføres.
- 9 bådsmænd henrettes ved Ø sterport
(de 5 radbrækkes). De havde gjort
m ytteri på orlogsskibet »H avm an
den« og kastet den vestindiske guver
nør og flere befalingsmænd i vandet.
- N atvægterinstitutionen, et uniforme
ret korps p å 68 m and, oprettes. Sam
tidig indføres vægterversene (vistnok
af K in g o ).
- T hotts Palæ på Kongens Nytorv byg
ges af Niels Juel. Ombygges i 1760-
erne af Jard in ; siden 1930 fransk
ambassadedomicil.
- D er fastsættes en straf på 3 år i jern
på Bremerholm for beskadigelse af
gadelygterne.
16 8 4
. Nybrogade anlægges.
- G rundstenen til Kvæsthuset ved Ny
havn, hvor få år efter Kvæsthusgade
blev anlagt, nedlægges 26. m aj.
- Kongens Nytorv bliver halm torv og
torv for fuglevildt og brændsel. D er
var i forvejen hestetorv.
- Også pladsen inden for V esterport
(Vestertorv) bliver halm torv.
- D et nye kvarter K alveboderne får
officielt navnet Frederiksholm . Dets
anlæg, derunder selve kanalen, er nu
i det væsentlige færdigt.
- Maskerader bliver almindelige ved
denne tid. De havde dog tidligere væ
ret brugt ved store hoffester, bl. a. ved
»den udvalgte prins’« bryllup 1634.
- Ingeniørkorpset oprettes under navn
af »Den danske Fortifikations-etat«
6. nov.
- D et tillades 16. dec. jøderne at holde
gudstjeneste i private huse.
1685
og flg. år. En vold med 7 bastio
ner lægges i en stor bue fra Store
Torvegades yderste ende til Kvintus,
hvorved hele havnen bringes ind un
der befæstningen og flådens nye leje
beskyttes; anlægget fuldført 1692.
- V ed frd. af 21. marts bestemmes det,
at natmænd, hestegildere, skorstens
fejere o. 1. skal anses som ærlige folk
56