59 / 241
A f Københavns historie i68g -i6go
og ingen vanæres ved at udføre lig
nende arbejde.
- En privilegeret klædemanufaktur op
rettes på Guldhuset (se 1668); det
blev ligesom Børnehuset leverandør
til hæren og overtoges i 1718 af
staten.
- En særlig storslået ringrending (»ka-
russel«) finder sted på Kongens Ny
torv 13. april, hvori flere hundrede
ryttere deltog. Prisen var massive
guldbægere, dommere brødrene Jens
og Niels Juel.
- D er gives reformerte fri religions
øvelse og forsåvidt de var håndvæ r
kere forskellige begunstigelser, takket
være den reformerte og stærkt indu
striinteresserede dronning, Charlotte
Amalie. Som følge af forfølgelserne i
Frankrig var en betydelig indvan
dring kommet i gang fra 1681. Den
første offentlige reformerte gudstje
neste finder sted 11. jan. i V igant
Michelbeckers gård (nu en del af
N ationalm useet).
- Leonora Christine U lfeldt løslades af
Blåtårn 19. maj og afslutter sit »Jam
mers M inde« 2. juni på Husumgård,
hvor hun opholdt sig nogen tid, før
hun drog til Maribo.
- Universitetet får almanak-privilegium
18. aug.
- 40 gårde i Badstuestræde, Endeløs
stræde og V immelskaftet brænder
14.-15. nov.
1686
. De alm indelige faste-, bods- og
bededage afskaffes ved frd. af 27.
marts og i stedet for indføres store
bededag.
- Inkvisitionskommissionen, der bl. a.
varetog torturens udførelse (senere
kaldet Stokhuskommissionen), opret
tes 13. april.
- E t branddirektørembede oprettes 17.
april.
- Parykker bliver almindelige, og sam
tidig aflægges skægget. Af de ind
vandrede franske reformerte var 18
parykmagere.
- Piessens Palæ i Bredgade opføres, nu
en del af det tidl. Hotel Phønix.
- En ny grundtakst udarbejdes. Ved
denne indføres første gang matrikel
numre (Ole Rømers m atrikel).
- Der indføres slangesprøjter i brand
væsenet efter hollandsk mønster.
- U nder en 2 dages kamp mellem liv
garden og andre regimenter samt
matroser bliver ca. 20 dødeligt sårede.
1687
. Holsteins Palæ, Stormgade 10,
nu Landbygningernes Brandforsik
rings bygning, opføres; forlænget til
begge sider 1706 og delvis ombygget
1756
.
1688
. Assistenshuset oprettes d. 3. april
som privat virksomhed i Kvæsthus
gade; flyttedes i 1706 til Amager
torv, i 1739 til Store Færgestræde og
i 1757 til sin nuv. bygning ved Nybro
gade (Berregårds Palæ ). Fra 3. juni
1753 blev det en statsanstalt.
- Tyske jøder får tilladelse til at spinde
og handle med tobak mod forplig
telse til at erhverve sig fast ejendom.
- Christian V ’s rytterstatue (»Hesten«)
på Kongens Nytorv rejses 24. nov.
Billedhugger: A. C. Lamoureux (se
1946).
1689
. Sophie Amalienborg (se 1673)
brænder 19. april. Branden opstod i
Operahuset, der var en tilbygning af
træ, indviet 4 dage forinden på kon
gens fødselsdag. 171 mennesker om
kom.
- Brandforordning af 23. juli bestem
mer, at enhver ejendom skal være
forsynet med brandhage, stige og læ
derspande; der bygges 5 nye sprøjte
huse.
- Et tehus omtales. D et lå ved Skt.
Nikolaj Kirke.
- En samling af de såkaldte »lever
rim«, der grasserede overalt i sel
skabslivet, udkommer i Kbhvn.
- Borchs Kollegium stiftes 29. juli.
-R eform ert Kirke indvies 10. nov.
1690
. Den mægtige have ved det
brændte Sophie Amalienborg nyan
lægges af Ole Rømer. U d til Norges-
gade (Bredgade) og den samtidig
anlagte Skt. Annæ Plads graves 30
alen brede kanaler.
- Nyholms opfyldning approberes af
57