57 / 241
A f Københavns historie 1676-1682
opkræves for første gang en indtægts-
og formueskat (»krigsstyr«).
- En hollandsk klædemanufaktur ind
rettes p å Børnehuset.
- L ’hombre-spil indføres.
- Christian IV ’s skib Trefoldigheden
brænder på Kbhvns red i okt.
167 7
. U lrik Fr. Gyldenløves gård på
Kongens Nytorv fuldføres (påbegyndt
i 1672); da den i 1700 købtes af
enkedronning Charlotte Amalie, for
andrede den navn til Charlottenborg.
- D et første stokhus (m ilitæ rt fængsel)
ved Østervold opføres, ombygges
1724. D et afløste et ældre, der lå ved
Jarm ers T årn. N avnet kommer af, at
fangerne låsedes fast i udborede hul
ler i »stokke« (d.v.s. bjæ lker).
- Møllegraven tilkastes, og Løngang
stræde opstår på dens plads.
167 8
. E t nyt arresthus opføres på den
nordlige side af Sluttergade.
1679
. M ilitære mønstringer holdes på
denne tid p å Nørrefælled.
168 0
. En hovedvagt opføres på K on
gens Nytorv ved Ny Adelgades ud
munding, den ombygges 1724 samt
1830 og nedrives 1875.
- Flådens Leje flyttes til »Hukken«, en
indpæ let del af dybet, hvor det endnu
findes.
- D er indføres en karosseskat.
- En frd. af 21. m aj befaler, at alle
gader og stræder skal ombrolægges
efter vaterpas; de p å gaderne op til
husene anbragte skure skal fjernes;
gaderenovationen reguleres under
kæmnerens overtilsyn. Skralden ind
føres som varselsinstrument ved reno
vationen.
- To forordninger af 18. okt. lover nye
begunstigelser til folk, der vil oprette
manufakturer.
168 1
. Præsten Jacob Worm, der sidder
som fange i Kastellet, idømmes tab
af ære, liv og gods for sine satiriske
digte (mod kongehuset, svigerfaderen
Thomas Kingo m. fl.), men benådes
med forvisning til T rankebar i april.
- Byen får den første gadebelysning
efter frd. af 25. juni. D er anbringes
noget over 500 tranlygter. De skal
dog ikke tændes ved måneskin eller i
de lyse nætter.
- D et første dokanlæg (på nuværende
Gammelholm) påbegyndes, men mis
lykkes, da vandet stadig bryder igen
nem.
- D et ældste bevarede hus ved Nyhavn
(nr. 9) er opført i dette år.
- D anm ark får sin første veksellov.
- Stormbroen bygges og Frederiks-
holms K anal anlægges.
- Batteriet Neptunus bygges, senere
omdannet til batteriet Sixtus.
- M an begynder at lægge fjæle over
rendestenene for at vognene bedre
kan komme frem i de smalle gader.
- Ole Rømer vender hjem fra Paris,
hvor han som den første har bereg
net lysets hastighed, bliver professor
i astronomi, men inddrages mere og
mere i praktisk virksomhed og bliver
sjælen i mange års kommunalt re
formarbejde.
- E t nyt silkemanufaktur oprettes, bl.
a. med støtte fra kongen. D er gives
uden større resultat indførselsforbud
mod udenlandsk silke; folk vil kun
anvende denne, og smugleriet flore
rer. I 1684 gives der da folk uden
for rangklasserne, undtagen »gemene
tjenestefolk«, tilladelse til at bære
silke, når blot den er indenlandsk.
- På grund af gentaget hærværk ved
Damhussøens sluse fastsættes døds
straf, under form ildende omstændig
heder livsvarig straf i Bremerholms
jern for den, der beskadiger vandtil
førselsanlæggene.
- Christian V engagerer et fransk skue
spillerselskab, der vedblev at være
hoftrup til 1720 og som fra 1703
mest benyttede det da opførte opera
hus til sine forestillinger.
- Ved laugsforordningen af 23. dec.
begynder et i de følgende år kraftigt
fortsat arbejde på at skabe ensartede
regler for alle laug, og dermed ind
skrænkes de enkelte laugs selvbestem
melsesret væsentligt.
1682
. Kbhvn. får sin første politimester
(fra 1814 kaldet politidirektør).
- Hof- og borgretten (for »karakterise-
55