53 / 241
A f Københavns historie 16 6 1-16 6 3
fornemste borgere, med hvem de skal
rådslå om, hvad der kan tjene til sta
dens og menighedens bedste, såvel
som om dens indtægter og udgifter.
Herved skabtes den kommunale for
valtning, som i det væsentlige beva
redes til 1840. Kongen skænkede
byen Roskilde lehn (Bistrup gods),
hvorved den fik en ejendom, der se
nere blev meget værdifuld.
- H øjesteret oprettes 14. febr. med lo
kaler på slottet. Også borgerlige
kunne blive medlemmer af denne ret.
- Livgarden til hest oprettes.
- En ny kirke opføres på Frbg. Den lå
vest for Pile Allé.
- Portpenge (1 skilling af hver vogn)
indføres ved frd. af 12. m arts; de
skal anvendes til gadernes renhol
delse.
- D et forbydes 4. juni at bygge mellem
fæstningslinien og søerne (Kbhvns
første dem arkationslinie).
- Bønderne i Sundbyerne får ordre til
at flytte til Christianshavn indenfor
voldene (af m ilitære grunde).
-D e r gives første gang bevilling (af
24. april) til afholdelsen af auktioner
(»kommishandel«) i Kbhvn. D er an
sattes én, senere to auktionsmestre.
- Paraplyer begynder at komme i brug
ved denne tid.
166 2
. Nye kompagnier for den island
ske og færøske handel dannes.
- I 1662 og flg. år arbejdes der ivrigt
på fæstningsværkerne for at udbedre
de mangler, som havde vist sig under
belejringen. —Skt. Anne Skandse om
bygges til K astellet Frederikshavn af
den hollandske ingeniør Henrik Ruse
(senere baron Rysensteen). Byens
volde gøres højere og bastionerne
større, og Vestervold føres fra Vester
port til dybet i stranden ved den i
1690 fuldendte Langebro. Løngangen
nedbrydes og grunden til Frederiks-
holms kvarter (Kalveboderne) op
fyldes.
- Gamle Kongevej anlægges.
- Frederik
III
bygger »Prinsessernes
Gård«, hvis hovedfløj nedbrændte i
1753, men hvis sidelænger endnu står
som indgangsbygninger til Frederiksberg Have.
- Der gives 12. dec. tilladelse til opret
telse af en »skauborg« (skueplads);
der spilles tyske stykker, først i Bold
huset, senere i et selvstændigt teater
på Slotspladsen; teatret nedreves
1666.
- Frederik I I I skænker fattigvæsenet
en gård på Christianshavn til indret
telse af et nyt børnehus; i løbet af få
år blev det tillige en tvangsarbejds
anstalt for voksne, hvori dreves en
om fattende fabriksvirksomhed (spin
dehus), og^ fra 1734 tillige rasphus,
d.v.s.: arbejde ved raspning af farve-
træ. D et fik i 1660erne tre valkemøl
ler i gang ved Mølleåen; men det
viste sig også nu vanskeligt at få va
rerne afsat til private, og hovedafta
geren var m ilitæret.
- De danske præster i Kbhvn. klager
til kongen over, at hele den store be
folkningsforøgelse i disse år kommer
den tyske menighed til gode.
1663. I
det store terræn, som Christian
IV havde indlemmet i byen, begyn
der den private bebyggelse efter den
i 1650 anlagte, nu af H. Ruse æn
drede plan med parallelgader. Store
(dengang kaldet Ny) Kongensgade
var den første gade, der fuldendtes. I
befolkningen var der megen uro over
planen, da m an troede, at længdega
derne blev anlagt, så de kunne be-
stryges af kanoner fra Kastellet.
- Der udstedes for første gang privile
gium på en stivelsefabrik i D an
m ark; den var anlagt på Christians
havn.
- Frederik I II giver bevilling til at
indrette Charlottenlund Skov til et
folkeligt forlystelsessted.
- En italiensk opera-ballet kommer til
D anmark (debuterer ved en hoffest
på Frederiksborg).
- Den ufuldendte Skt. Anne Rotunde
kirke sprænges i luften 20. maj, og
m aterialerne anvendes til andet byg
geri. Den store grund benævnes i den
følgende tid Skt. Anne K irkegård og
benyttes bl. a. som eksercerplads,
4
*
51