50 / 241
A f Københavns historie 1648 -1652
(1648 fortsat)
Rosenborg, og den 23. nov. krones
Frederik I II til konge. D a dronnin
gen dagen efter skulle krones, var
æresporten pillet ned, hvilket gav an
ledning til mange rygter, især rettet
mod det Ulfeldtske parti. D et er for
ste gang, at en konges ligbegængelse
foregår i Kbhvn.
- Rentemester Henrik Müllers boldhus
opføres på den nuværende Kancelli
bygnings plads. D er var tillige her
berg. Samme år anlægger han et kob
berværk ved Mølleåen (H jortholm ),
hvortil han i 1652 føjer et kobber-,
messing- og jernværk ved Nymølle.
Fra ca. 1670 drives H jortholm -, nu
Frederiksdalværket af dronning C har
lotte Amalie som uld- og skarlagen
manufaktur, papirmølle m. m.
- Simon Paulli udgiver på kongens be
faling det grundlæggende værk »Flora
Danica«. Bogen blev skrevet på latin,
men af en student oversat til dansk.
D en bekæmper bl. a. stærkt den til
tagende brug af te og tobak.
- T ugt- og børnehuset i Helligåndshu
set nedlægges; indtil 1843 bevaredes
m indet derom i gadenavnet »T ugt
husporten«.
164 9
. Der oprettes et priviligeret salt
værk på Slotsholmen, men det bestod
kun i få år.
- D er udarbejdes en detailleret plan
til bebyggelse af »Ny København«;
m an nåede dog ikke stort længere
end til gadernes afstikning, inden
svenskekrigen udbrød.
- D en første plan til opfyldning og be
byggelse af kvarteret Frederiksholm
(Kalveboderne) approberes.
165 0
. D et første ostindiske kompagni
ophæves.
- Helligåndshuset sælges til Helligånds
kirken. Den gamle vestfløj bevaredes
som begravelseskapel og er nu kom
munebibliotek.
- En i august pålagt accise på øl og
brændevin fremkalder stærkt røre i
borgerskabet, der kræver ligestilling
med adelen, som var fritaget for
denne afgift.
- Frd. af 29. maj forbyder at bebygge
fortovene med boder, bislag m. m.
D ette forbud m åtte dog stadig gen
tages.
- Frederik
III
forandrer Skarnholmens
navn til Slotsholmen (som den efter
hånden ved opfyldning var smeltet
sammen m e d ).
16 5 1
. Byens arbejdere går i et optog
til slottet for at demonstrere mod
statholderen, Korfitz U lfeldt, hos
hvem de har længere tids løn til gode.
- Alle jøder udvises 6. febr.
- Kbhvns V inhandlerlaugs skrå af 7.
april.
- Frederik
III
overdrager 2. juni L ade
gårdsmarken til 20 hollændere fra
Amager, der bygger Ny Hollænderby
eller Ny Amager om trent p å det sted,
hvor nu Allégade findes. Ladegården
bliver hospital for afsindige og pest-
syge.
- Der opføres første gang en lille kirke
på Frederiksberg. D en ødelagdes un
der belejringen 1659.
- Vandtsnidernes og kræmmernes Laug
forenes til D et store danske Køb
mandskompagni. Fællesskabet op
hørte 1688.
- Sagen mellem Korfitz U lfeldt og
D ina Winhofers sætter byen i stærk
bevægelse. D ina henrettes 11. juli.
Korfitz U lfeldt med familie forlader
i al hemmelighed Kbhvn. 14. juli.
- Pest raser atter i byen.
- Kunstkammeret nævnes første gang.
-V e d toldrulle af 13. aug. forstærkes
de merkantilistiske tendenser i told
lovgivningen.
165 2
. D er oprettes et afrikansk og et
grønlandsk handelskompagni.
- Frederik
III
ansætter Robert Colnet
som kgl. glasbrænder. G lashytten lå
ved Vandkunsten, men blev ødelagt
under belejringen.
-
Et
kongebrev af 9. febr. opfordrer
lensmændene til at sende landets for
nemste runestene ind til anbringelse
på T rinitatis K irkegård. Af de 13,
som ankom, reddedes kun 4 ved
branden 1728. De er siden 1867 på
Nationalmuseet.
48