47 / 241
A f Københavns historie 16 26 -16 33
1626
og flg. år dannes flere private
vandkompagnier, der i mange år for
synede byen med vand ved ledninger
fra de omliggende søer.
1 62 7
. Skt. Anne Skandse opføres, den
første begyndelse til Kastellet.
- R etterstedet på Nytorv indrettes og
den første henrettelse dér finder sted
14. aug.
1628
. En kirke udenfor N ørreport på
den gamle pestkirkegård (se 1546)
indvies d. 18. juni. D en var bygget
efter kongens befaling og ved Vor
Frue Kirkes midler. Den blev ned
brudt, da belejringen forestod 1658.
- Toldboden flyttes til det vestlige
blokhus ved Skt. Anne Bro, om trent
dens nuværende plads.
- Den gamle kornmølle ved Brede om
dannes til krudtmølle.
- T re smede fra Solingen får privile
gium på oprettelsen af en le- og kniv
fabrik i K bhvn.; i 1643 får den ret til
anlæg af en slibe- og polérmølle ved
Mølleåen (R å d v a d ); kort efter ud
vides den med en hammermølle.
Leværket var blandt de m anufak
turer, der klarede sig bedst og længst.
Dets mølle genoprettedes efter belej
ringens ødelæggelser ved Stampen i
1670.
- Holmens Skole oprettes af Chr. IV.
- Parykker omtales første gang i D an
m ark (i et synodialforbud).
- U nder en stærk storm blæser spiret
på Skt. Nikolaj Kirke og et af de
små spir på Vor Frue Kirkes tårn
ned.
162 9
. Christian IV lader en grøft og
et dige opkaste fra Nørreport til Skt.
Anne Skandse, der skal afgrænse det
nye kvarter »Skt. Anne By«. Diget
var begyndelsen til den ny Østervold,
som dog endnu i 1658 var ufuldendt.
D et nye kvarter, som herved ind
droges i byen, forøgede byarealet til
det dobbelte. D et kaldtes i Frede
rik I I I ’s tid »Ny København« og om
fatter de nuv. Skt. Annæ-kvarterer.
D er udarbejdes en plan til anlæg af
en stjerneformet by om et ottekantet
centraltorv, der dog aldrig gennem
førtes (som for Christianshavn, se
1618), men hvorom endnu rester i
Nyboders plan vidner.
- Lundebispens gård mellem Østergade
og Nikolaj Plads opføres.
- Store Vibenshus bliver vagthus ved
den af Frederik II anlagte landevej
fra Kbhvn. til Frederiksborg. Det
brændte 1925.
1630
. Fattigvæsenet omorganiseres. En
direktion sættes i spidsen for det.
Silkehuset omdannes til »Konvent
hus«.
- »Den store Stenbro« eller den ny
Helsingørsvej anlægges fra byen
(om tr. fra det senere Kongens Ny
torv) gennem Nyboder til den i 1647
opførte ny Ø sterport. D en forsvandt,
da stjerneplanen gav plads for Ruses
plan (se 1663). En rest af »Den store
Stenbro« er Gammelvagt i Nyboder.
En rest af den ældre Helsingørsvej er
nuv. Helsingørsgade.
- Magstræde 17, 19, to endnu be
varede renaissance-gavlhuse, opføres
ved denne tid.
- Helligåndshospitalet flyttes fra V ar
tov (se 1607) ved Strandvejen til
(nuv.) T rianglen på Østerbro, men
beholder navnet V artov (Ny V ar
tov) . Denne firfløjede gård var en
bastion i Christian IV ’s fremskudte
befæstning (se 1619), der i 1658
m åtte overgives til den svenske hær
(ligesom Ladegården) og blev øde
lagt under belejringen.
1631
. De første 24 huse af Nyboder op
føres.
- Kongen lader bygge Tagenshus ved
»fuglestangen« som vangehus i R åd
mandsmarken.
1632
. Kongens Bryghus brænder og
ombygges og får sit nuv. valmtag.
1633
. Der føres vandledninger af bly
fra Peblingesø gennem stranden over
til Christianshavns Torv, hvor der
opsættes en blåmalet post.
- Gammel M ønt-kvarteret, hvor M øn
tergården tidligere havde ligget i
Skt. K lare Kloster, udparcelleres til
bebyggelse.
45