42 / 241
A f Københavns historie 16 0 2 -16 10
(1602 fortsat)
Kbhvn., hvorunder tillige lægges han
delen p å Finmarken og Færøerne, og
som i 1631 fik ret til hvalfangst og
kaperi. Kompagniet opløstes 1662.
- Om foråret lægges grunden til Pro
viantgården på Slotsholmen, fuldført
1609.
- Christian IV køber Christen Eriksens
gård ved Gammel Strand og bygger
her Kongens Gæ stegård; den flytter i
1621 til Ellen Marsvins Gård på hj.
af Læderstræde og Højbrostræde (nu
Højbro Plads), senere kaldet Sten
bukkens G ård; brændte 1795.
1605
. T ugthuset oprettes i kongens
gamle farvergård i Farvergade som
en opdragelsesanstalt for forældreløse
børn, som dér skulle lære husgerning
og håndværk. De blandedes dog snart
med voksne betlere, prostituerede
o.s.v.
- En grønlandsekspedition fører 5 grøn
lændere til Kbhvn. (28. ju li).
160 6
. Christian IV påbegynder omdan
nelsen af byens m iddelalderlige be
fæstning, idet han bygger 9 hele og 2
halve bastioner efter hollandsk møn
ster; tværsover Bremerholm forlæn
ges volden indtil stranden, og dens
grav bygges som skibshavn under
navnet Holmens K anal. Fra Vester-
vold føres volden langs stranden lidt
syd for Møllekanalen (nu Løngang
stræde) indtil den bro, som lægges
tværs over dybet til Slotsholmen, og
som i 1620 overbygges med tag og
kaldes Løngangen. Også Slotsholmen
befæstes. I 1608 bygges den murede
hjørnebastion, hvori Kongens Bryg
hus blev indrettet i 1619. D et hele
voldarbejde var afsluttet omkring
1620. En ny Ø sterport opføres i den
fremrykkede vold (på nuv. Kongens
N ytorv).
- Christian IV opkøber mange haver
uden for byen mellem Nørre- og
Ø sterport og bygger her det »lyst
hus«, som efterhånden udvidedes og
fik navnet Rosenborg. Siden bygge
des Nyboder og Kastellet på dele af
den indkøbte jord.
- Kongen giver befaling til anlæget af
Nytorv på den plads, som indtoges af
byens tjeneres boder og Rådhusgår
den med byens hestemølle, sam t at
ombygge rådhuset (1. dec.). D et
fuldbyrdes i de følgende 4 år.
160 7
. Helligåndshospitalet flyttes fra
Helligåndshuset til Gæstgivergården
GI. V artov (tidligere Rosbæk Mølle
gård) ved Strandvejen. T ugthuset
(Børnehuset) flyttes fra Farvergade
til Helligåndshuset. Her, i det gamle
klosters 4 længer, udviklede sig lan
dets første virkelige tekstilmanufak
tu r med stordrift: klæde-, linned- og
bommesivæveri, possement- og tapet-
mageri, perlestikkeri m. m. I 1625
kulm inerede fabrikationen med ca.
700 beskæftigede lemmer.
160 8
. Et stadsguardeinembede oprettes.
- En pille til stadens vartegn, »Leda
med svanen«, opsættes p å Havfru-
grunden ud for indløbet til den ny
flådehavn ved Tøjhuset (se 1795 og
1868).
160 9
. En ny »Stadens Avlsgård« op
føres i Hestemøllestræde på hjørnet
af Lavendelstræde.
- Exorcismen (djævlebesværgelsen) ved
dåben bliver obligatorisk ved denne
tid.
- Springvandsfiguren »Caritas« på
Gammeltorv opstilles.
- Jægersborg (Ibstrup) Slot opføres;
senere ombygget og i 1761 nedbrudt.
- Vor Frue K irke får et nyt spir, og
Skt. Petri Kirke forsynes med spir.
- Forordning af 26. juni bestemmer, at
lensmændene skal sende alle »føre og
stærke løsgængere« til arbejde i tu g t
huset i Helligåndshuset.
1610
. Rosenborg Slots opførelse påbe
gyndes (og fuldendes 1634). O prin
delig var den slottets ladegård, men
da den ny ladegård ved Skt. Jørgens
Sø var færdig, ophørte dette, og den
5. marts 1624 fik det nye »lysthus«
navnet Rosenborg. H aven skulle være
slottets lyst- og køkkenhave i stedet
for den nedlagte have på Bremer
holm.
40