41 / 241
A f Københavns historie igg6 -i6o 2
almuen, og p å Amagertorv flød en
brønd med vin. Festen varede i 10
dage. M idt under festlighederne ud
bryder en brand, der fortæ rer 14
huse.
1597
. Tycho Brahe ankommer til sin
gård i Kbhvn. (se 1589) ca. 29.
marts fra Hven efter at undersøgel
ser er påbegyndt for hans styrelse af
lenet. D er rejses nu yderligere kla
ger mod ham for kæ tteri og overtræ
delse af ægteskabsloven. I juni for
lader han for stedse byen og landet.
- Boldhuset på Bremerholm, hvorefter
Boldhusgade har navn, opføres.
- Kongen overdrager vandmøllen til
magistraten 3. okt. p. gr. af de sta
dige klager over, at Møllekanalens
slam ødelægger havneløbet, spec. ved
Ladbroen.
- Endnu i dette år ligger der et strå
tækt hus klods op ad Vor Frue Kirke.
159 8
. Opførelsen af Lange Tøjhus på
Slotsholmen påbegyndes, fuldført
1604. D et var det første af Christian
IV ’s mange monumentale bygværker.
- D et ældste bevarede kort over Kbhvn.
er fra denne tid.
1599
. En pest bortriver ca. 8000 ind
byggere, et tal, der dog sikkert er
overdrevet.
- Inddæmningsarbejderne bag slottet
til Tøjhuset og Proviantgården og
den flådehavn, der omsluttedes af
disse (»Tøjhusgraven«) begynder 11.
jan., fuldført 1614.
- D et ældste kendte prospekt af
Kbhvn.,forestillende belejringen 1523
eller 1535, er trykt i dette år i en
oldenburgsk krønike.
160 0
. De tyske »Zunft«-skikke trænger
herind ved denne tid sam tidig med
en betydelig indvandring af tyske
håndværkere (»de ziinftige svende« -
zunft = laug).
- Tobaksrygning begynder om trent ved
denne tid i Norden. Christian IV
lagde i begyndelsen brugen hindrin
ger i vejen.
- Kbhvns udseende var i 1500-tallet
blevet betydelig forbedret. H ertil bi
drog meget, at byen havde fået egne
teglgårde. Tidligere var det kun of
fentlige bygninger og enkelte rig-
mænds huse, som var grundmurede,
men nu bliver udgiften til brændte
sten og tagsten overkommelige for
borgerne. D er bygges derfor adskil
lige stenhuse, men flest af bindings
værk, ofte i 2 etager og med gavl
mod gaden. Store og anselige gårde
med et karakteristisk ydre var byg
gede af de indflyttede adelige og vel
havende borgere. Slottet og et par
kirker var blevet prydet med tårne og
spir. Alligevel havde den by, som
Christian IV overtog, i hovedsagen et
m iddelalderligt præg; dens omfang
var lille, der var endnu overmåde
mange lave og små huse, gaderne var
højst urenlige, brolægningen elendig,
og deres bredde indskrænkedes bety
deligt ved fremspringende trapper og
boder på fortovene. Havneforholdene
var utilstrækkelige, bl. a. fordi den
gamle havn opfyldtes af Møllekana
lens affald. Sundhedsforholdene var
yderst slette, og antallet af dødsfald
synes stadig at have ligget over an
tallet af fødsler, i de mange pestår
endda betydeligt over. Befolkningstil
væksten skete da gennem indvan
dring. Politisk var magten i byen
efter de to borgerrejsninger efter de
fire »borgerkonger« gået over til kon
gen og adelen. Også de monopoler,
laugene havde skaffet sig, begynder at
komme i konflikt med regeringens
økonomiske planer.
- Den første botaniske have i Danmark
anlægges på Studiegårdens grund
ved nuv. K rystalgade; den indeholdt
i hovedsagen kun lægeplanter.
1601
. En ny universitetsbygning indvies
26. juni.
- Befaling gives, at alle landsbykirke
klokker undtagen den største i hver
kirke skal afleveres »rigets arkeli til
bestyrkning og forbedring« o: til
kanonfabrikation.
1602
. Kbhvn., Helsingør og Malmø får
20. april eneret på den islandske han
del, der i 1619 organiseres i D et is
landske Kompagni med hjemsted i
39