46 / 241
A f Københavns historie 16 2 1 - 16 2 5
(1621 fortsat)
strålende æra i dansk naturforskning
indledes hermed. D er skal sørges for
en kirurgisk uddannelse af barberer.
- D et islandske Kompagni overtager
grundene langs stranden (ved senere
Ny Toldbodgade) og anlægger her
en mægtig reberbane, der i 1690
(s. d.) gik op i den nye slotshave.
- Christian IV befaler m agistraten at
fastsætte brød- og kødtaksten.
- E t
saltraffinaderi
oprettes
på
Chrsthvn. af en hollænder. Indførsel
af salt forbydes, men efter 6-7 års
forløb må værket standse.
1622
. Københavns store galge flyttes
fra pladsen udenfor V esterport ud til
Pesthusfælleden. (Bagved pladsen,
hvor »Folkets Hus« på Enghave
vej lå).
- Bakkehuset nævnes første gang som
vangehus; det omdannedes 1718 til
kro ved den gamle Roskilde L ande
vej. K roen flyttes senere til V ester
bro, da den ny kongevej (nuv. Ros
kildevej) anlægges (se 1776), under
navnet Slotskroen. Denne nedrives
1906.
- Prammændenes Laug og Kbhvns
Malerlaugs skråer.
162 3
. Regensen indvies 1. juli. Den
blev dog først færdig 5 år senere.
- Skt. Petri Kirke udvides til en kors
kirke for at give plads til de mange
indkaldte silkevævere.
- Toldboden flyttes fra Holmens Kirke
til det yderste hus i Brogade p å Chri
stianshavn, og der indrettes en mønt
i Holmens Kirke.
- Kbhvns M urer- og Stenhuggerlaugs
skrå 7. marts.
162 4
. Christian IV lægger den første
grund til Danmarks postvæsen ved
forordningen af 24. dec. D et skulle
dog styres af købmændene selv.
- Kongen tillader Abraham von Ton-
gelo m. fl. at oprette en veksel-, låne-,
betalings- og købmandsbank 18. febr.
Banken trådte dog vistnok aldrig ud
i livet.
- Kongen befaler 20. aug., at der skal
»lægges bro« på hovedvejen uden for
V esterport indtil Valby. Den senere
Vesterbrogade benævnes her »Den
lange Stenbro«.
- Den sidste del af Skt. K lare Kloster
nedrives.
- M agistraten ansæ tter en brofoged til
at føre tilsyn med brolægningen, der
stadig var husejernes sag.
- Der opføres 2 blokhuse i stranden
nord for Skt. Anne G rund, et på hver
side af sejlløbet, og en pallisade-
spærring sættes på Refshalegrunden.
- En voldsom pest raser i dette og det
følgende år. Henved 5000 mennesker
bliver dens bytte.
1 62 5
. Efter langvarige forhandlinger i
Kbhvn. året forud bestemmer kongen
sig i jan. til at gribe ind i trediveårs-
krigen og drager i maj til Tyskland.
Kbhvns borgere får ordre til at holde
sig forsynet med krudt, bly og lunter
samt proviant for et år og vagttjene
sten organiseres med et m uligt an
greb for øje. I det hele lider også
hovedstaden meget ved den ulykke
lige krig, der først sluttedes ved fre
den i Lübeck 27. maj 1629.
- En ny toldforordning med lav told
på råstoffer og høj told p a fæ rdig
varer er udtryk for den m erkantili
stiske tendens i tiden, der var en
følge af, at Kbhvn. var blevet m idt
punkt for Østersøhandelen; de mange
i de foregående år startede »m anu
fakturer« er dog allerede da i stærk
tilbagegang, dels som følge af forbru
gernes misfornøjelse med kvaliteten
af de danske varer (sæbe, silketøj
m. m .), dels som følge af rigsrådets
modstand mod kongens statssocialisti
ske politik. Industrien bliver fra nu
af mere privat præget og trives kun
småt, bl. a. som følge af den nu be
gyndte ulykkelige krig.
- Skt. Petri spir blæser ned under en
storm 10. febr.
- Skt. Anne K irkegård anlægges, hvor
15 år senere opførelsen af Skt. Anne
Rotunde begyndte. H er begravedes
bl. a. fangerne fra Bremerholm og
andre forbrydere.
44