51 / 241
A f Københavns historie i6g2~i6gg
- Universitetsbiblioteket flyttes til T ri
nitatis Kirkes loft.
16 5 3
. Frederik
III
overdrager post
væsenet til en privatm and, Poul Klin-
genberg.
- 50 landflygtige bøhmiske klædema
gere får privilegium til at udøve de
res erhverv her og anvises plads i en
stor bygning på Ladegårdens grund.
De fik skatte- og toldfrihed. Deres
virksomhed var en art erstatning for
T ugt- og børnehusets fabrikation.
- Thomas Bartholin offentliggør i maj
sin opdagelse af lymfekarrene (nav
net skyldes ham ) og vinder derved
verdensry.
1 6 5 4
. En heftig pest (bubon) raser i
byen og bortriver 8551 mennesker
(o: en trediedel af befolkningen),
deriblandt Ole Worm, der ikke som
andre læger ville forlade byen, og
som havde m istet to hustruer i pest
årene 1629
°s
36.
- Den første muddermaskine til kana
lernes rensning anskaffes.
1 6 5 5
. Ole Worms Museum skænkes til
D et kgl. Kunstkammer.
- E t saltkompagni oprettes. Ophæve
des 1662, men efterfulgtes af flere
andre under modstand fra N ederlan
dene, der så deres handel truet af
disse monopoler.
1 6 5 6
. Nørreport, som nu flyttes til en
den af Frederiksborggades gamle del,
fuldføres.
- T rinitatis K irke indvies 31. maj.
- Observatoriet på R undetårn - det
næstældste statsobservatorium i ver
den - tages i brug.
1 6 5 7
. I dette år, men især i begyndel
sen af 1658, da svenskekongen Carl
Gustav var gået over isen til Sjæl
land, arbejdes der med stor iver på
de meget mangelfulde fæstningsvær
ker. Ved freden den 18. febr. 1658
undgik byen belejring denne gang.
- D e portugisiske jøder får 19. jan.
tilladelse til at drive handel (men
ikke fæste bo) her i landet.
- Stempelafgift (»skat på sejgiet p a
pir«) indføres.
- Sukkerraffinaderiet »Phønix« ved
Slotsholmsgade oprettes af D et afri
kanske Komp. (privilegium af 3. nov.
r
755
)- D riften ophørte 1888.
1658
. I et andragende til kongen af 9.
juni kræver borgerne en række fri
heder samt et byråd på 32 mand.
Mens den svenske hær nærmer sig
byen, lover kongen i et brev af 10.
aug., at København og Christians
havn skal blive frie rigsstæder, m ed
bestemmende i alle rigets anliggen
der, spec. told og accise, og med lige
stilling for borgerne i en række hid
til adelige forrettigheder. D ette løfte
animerer stærkt borgernes forsvars
vilje.
- Livgarden til fods oprettes 30. juni
under navn af Kongens Livregiment,
fra 1684 kaldet »vor garde«.
-Svenskekongen står igen d. 11. aug.
foran byen, hvis forstæder var sat i
brand af forsvarerne, og belejringen
begynder. Den hollandske flåde med
hjælpetropper og proviant ankommer
d. 29. okt.
- Svenskerne anlægger en befæstning
over Brønshøj og Bellahøjbakkerne.
Brønshøj Kirke indrettes til arsenal.
- Kvæsthuset indrettes efter gentagne
flytninger i Sejlhuset på Bremerholm.
1659
. Stormen på Kbhvn. natten mel
lem 10. og 11. febr. afslås ved lige
anstrengelse fra borgeres, studenters
og krigsmænds side. Hovedkampen
fandt sted mellem nuv. V artov og
Kongens Bryghus. Sejren fejredes da
gen efter med gudstjenester i alle kir
ker. Men belejringen fortsattes, og
byen led meget af kulde og sult.
- Ved privilegierne af 24. marts opnår
byen de attråede friheder som løn for
dens fortjenester af landets frelse.
Den 14. april vælges for første gang
32 borgerrepræsentanter blandt de
»fornemme borgere« sam t 4 hånd
værkere. Disse friheder indskrænke
des dog snart grundigt (se 1661).
- Byen får ny tilførsel af proviant fra
hollandske skibe.
- Den 25. aug. sluttes våbenhvile og
føres fredsforhandlinger i 5 »freds-
4
4 9